Nyhed

Panic! at the Disco til København

Las Vegas-bandet vender tilbage til Vega 27. februar

Da Panic! at the Disco sidst gæstede København, kritiserede GAFFAs anmelder dem for at have spillet en koncert, der varede under en time og indeholdt flere coverversioner.

Men nu er gruppen ved at færdiggøre deres andet album "You Don't Have to Worry...", der udsendes 25. marts, hvilket betyder, at de til gruppens kommende koncerter nok har en hel del flere sange med i bagagen.

Så det er formodentlig en god blanding af nyt og gammelt, Panic! at the Disco disker op med, når de træder på scenen i Store Vega 27. februar 2008.


Forsalget til koncerten starter fredag 4. januar 2008 kl. 10:00 via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.

ANNONCE