Dave Rowntree fra Blur blev til weekendens valg ikke valgt ind i byrådet
Blur-trommeslageren Dave Rowntree stillede i sidste uge op for Labour til byrådsvalget i Westminster, men tabte til en konservativ kandidat.
Rowntree stillede op i bydelen Marylebone og udtalte, at han stillede op, fordi han længe havde været medlem af Labour og interesserede sig for lokalpolitik. Han håbede på at kunne gøre indflydelse ældreområdet og ville gerne have flere fodgængerovergange.
Men trommeslageren kommer ikke til at kunne gøre sin indflydelse gældende direkte i denne omgang. I en video på YouTube siger han dog i følge NME om nederlaget:
"Det har dog virkelig været sjovt, og jeg har virkelig nydt det, og jeg har lært en masse".
Den gode nyhed for os andre er, at nu har Rowntree masser af tid til at koncentrere sig om at få lavet et nyt Blur-album sammen med Graham Coxon, Damon Albarn og Alex James.