Nyhed

Trentemøller tager på festivalturné

Dj'en tager sit band med på festivaler rundt om i Europa

Anders Trentemøller bliver ved med at gå sin sejrsgang rundt om i verden, og nu er tiden kommet til at spille på nogle af Europas største festivaler.

Herhjemme har albummet "The Last Resort" solgt i nærheden af 18.000 eksemplarer, hvilket må siges at være ganske imponerende for en elektronisk udgivelse.

Trentemøller har samlet vennerne Mikael Simpson og Henrik Vibskov til et band, der lægger ud med en udsolgt koncert på Vega, og dagen efter påbegynder de den internationale festivalturné med et job på den engelske Glastonbury Festival.


Det samlede program for Trentemøllers turné ser således ud:

21.6. - Store Vega, København (udsolgt)
22.6. - Glastonbury Festival, England
6.7. - Roskilde Festival, Danmark
8.7. - 5 Days Off, Holland
12.7. - Exit Festival, Serbien
13.7. - Live Act Fest, Ungarn
14.7. - Melt, Tyskland
21.7. - Glade Festival, England
9.8. - Skanderborg Festival, Danmark
17.8. - Beatday07, København
18.8. - Pukkelpop, Belgien
19.8. - Lowlands, Holland
7.9. - Cinematics Festival, Italien
8.9. - Arnile, Italien
21.9. - Popkomm, Tyskland
29.9. - Ellectronic Beats, Østrig
2.11. - Store Vega (ekstra Koncert)
9.11. - Voxhall, Århus
10.11. - I Love Techno, Belgien

ANNONCE