Nyhed

Volbeat-frontmand bliver skribent

Michael Poulsen skal skrive om rockmusik en gang i kvartalet

I følge en pressemeddelelse udsendt af Volbeat, er bandets frontmand blevet hyret som skribent af bladet FHM.

Bladet, der normalt primært handler om biler, babes og bajere, tilføjer nu en fast rockklumme til deres repertoire skrevet af Michael Poulsen fra Volbeat.

Hver tredje måned skal han skrive om rock 'n' roll, og første artikel kan findes i det blad, der kommer på gaden i dag. Artiklen handler om Poulsens oplevelse med at spille sammen med en række af Elvis' gamle musikere, og kan altså findes i maj-nummeret af FHM.


ANNONCE