Til marts besøger Volbeat landets fire største byer og spiller stort anlagte koncerter
Der var udsolgt til alle Volbeats koncerter dette efterår, men nu er der godt nyt til folk, der gik forgæves efter billetter, eller gerne vil genopleve bandet live. Volbeat spiller nemlig i marts måned koncerter i Odense, København, Aalborg og Århus på særdeles store spillesteder.
Gruppen udsendte i september måned deres tredje album "Guitar Gangsters & Cadillac Blood", hvor de understregede deres position som et af landets største rocknavne. Derfor er der meget passende nogle af landets største spillesteder, der skal lægge scene til, når bandet tager på en kort turné til foråret.
Volbeat kan opleves følgende steder:
Odense Idrætshal, Odense – 20. marts 2009
KB Hallen, København – 21. marts 2009
Gigantium, Aalborg – 27. marts 2009
NRGi Arena, Århus – 28. marts 2009
TDC Play Live vil før, under og efter koncerterne rette spotlyset imod Volbeat og tilbyde en udvidet oplevelse via downloads, streaming og eksklusivt Volbeat- merchandise.
Billetsalget til alle koncerter starter på mandag d. 8. december via Billetlugen.dk, på tlf. 70 263 267 samt i Fona-butikkerne.
For modtagere af Live Nations nyhedsbrev er der dog pre-sale allerede fra fredag d. 5. december.