Så er det frem med denimvest og attitude
Om der er tale om en begyndende tradition er nok mere tvivlsomt, men i al fald besøger det legendariske hardrock-band Store Vega til december, ligesom tilfældet var sidste år i julemåneden.
Denne gang har Lemmy og co. imidlertid et helt nyt album med i bagagen, når de indtager København.
"Motörizer", der bliver album nr. 24 fra det godt 32 år gamle band, udkommer 1. september. Skiven indeholder elleve nye skæringer, er produceret af Cameron Webb, og er optaget i Dave Grohls 606 studier i Los Angeles.
”A kick ass motherfucking record – definitely one of the wider ranged Motörhead records ever released!” kalder trommeslager Mikkey Dee den kommende udgivelse.
Som fans vil vide, er Motörhead et band, som i den grad kommer til sin ret live, så hvis man er til den slags, bør man nok overveje at gribe til lommerne, når billetsalget starter på mandag den 21. juli klokken 10.00
Motorhead
Store Vega
9. december 2008, kl. 20.00