Nyhed

Zack de la Rochas sideprojekt poster første sang

Hør One Day as a Lion på MySpace nu

Som vi kunne berette først på måneden, har Rage Against the Machine-frontmand Zack de la Rocha og tidligere The Mars Volta-medlem Joe Theodore indgået i et samarbejde under navnet One Day as a Lion.

Deres debut-ep, indeholdende fem sange, udkommer i begyndelsen af næste uge, men allerede nu kan man høre åbningsnummeret "Wild International" på duoens MySpace-profil.

Det toneangivende amerikanske musiktidsskrift Rolling Stone er begejstrede for frugten af det nye samarbejde, og skriver om skæringen:


"Flere års pause fra studiet har ikke svækket de la Rochas flow, idet han kommer brølende ud af starthullerne og aldrig mister pusten. Sangen lyder som noget fra RATM's "Evil Empire", hvis det ikke var, fordi Morellos guitar-trylleri er erstattet af de la Rochas keyboards".

Og herfra skal det da gerne medgives, at der er tale om en ganske effektiv skæring, selvom der ikke er meget nyt under solen - døm selv via nedenstående link.


Hør

ANNONCE