Nyhed

Udgivelsesdato klar til Beck-plade

"Modern Guilt" udsendes 7. juli

Den nye trend indenfor musik synes at være at indspille et album hurtigt, og så udsende det i en fart uden for meget presseballade.

The Raconteurs gjorde det for nylig, og nu er Beck i gang med samme projekt. Han har dog været lidt mere åbenmundet med detaljerne end kollegerne i Jack Whites band, men faktum er, at albummet nu er på vej kort tid efter det blev indspillet.

Det kommende album fra Beck hedder "Modern Guilt", varer kun lidt over 30 minutter, og indeholder som tidligere nævnt et samarbejde med Chan "Cat Power" Marshall.


Pladens ti sange er indspillet sammen med Brian "Danger Mouse" Burton, og nu skulle det ligge fast, at det kommende album udsendes 7. juli.

Tracklisten for "Modern Guilt" er som følger:
Orphans
Gamma Ray
Chemtrails
Modern Guilt
Youthless
Walls
Replica
Soul of A Man
Profanity Prayers
Volcano

ANNONCE