Nyhed

Gogol Bordello vender tilbage

Det populære live-orkester giver endnu en dansk koncert 24. juni

Det spraglede og medrivende band Gogol Bordello har de senere år været flittige gæster her i landet, og til sommer vender de tilbage til København for at give endnu en koncert. Koncerten er en del af en turné, der er sat op i forbindelse med en kommende udgivelse, der endnu ikke har fået en officiel udgivelsesdato.

Sidst Gogol Bordello lagde vejen forbi København, var i slutningen af november, hvor GAFFA gav fem stjerner for deres optræden i Store Vega, der blandt andet blev beskrevet således:

"Der blev både budt på crowdsurfing og taktfaste råb mod scenen fra det superentusiastiske publikum. Hütz balancerede ofte på scenehegnet og blandede sved med sine disciple, der gladeligt forsøgte at følge hans aktivitetsniveau. Hele tiden henvendte bandet sig til pøblen, personificeret i de to cheerleadere Pamela & Elizabeth, der i deres små outfits og koreograferede dans mest mindede om to forvoksede pokemons på ecstacy. Men det er der i den grad også plads til i Gogol Bordello-universet - så længe det bidrager positivt til festen".


Det er også denne gang Store Vega, der lægger scene til koncerten med Gogol Bordello, der finder sted 24. juni, og forsalget til koncerten starter tirsdag den 10. marts via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.

 

ANNONCE