Nyhed

Volbeat klar til dansk turné

Volbeat er på arena-turné i hele Europa og kommer snart til Danmarks største byer. Vi har fanget guitaristen Thomas Bredahl på landevejen for at stille ham et par spørgsmål.

Hvordan er det gået i øveren?

- Det er gået strygende. Vi har spillet hele den nye plade igennem og øvet nogle numre vi ikke har spillet i lang tid. De sidste par uger før turnéstarten lagde vi os fast på et sæt og øvede det intenst. Vi snakker ca. halvt-halvt den nye skive og fra de tre tidligere.

Hvad kan vi forvente os af koncerterne på Danmarks arenaturné?

- Som altid, så bliver der fest i gaden. Som sagt så kommer koncerten til at bestå af ca. en halvdel fra den nye plade og en halvdel fra de tidligere. Vi har fundet et par numre frem som vi ikke har spillet i lang tid, og så arbejder vi på at få nogle af vores gæster fra den nye plade til at kigge forbi. Derudover så bliver den største Volbeat-produktion til dato.

Hvad gør I, lige inden I går på scenen?


- Vi har ikke de store ritualer. Michael plejer at tage et varmt bad for at varme kroppen og stemmen op. Ellers så hoppper vi i vores scenetøj, svinger lidt med armene og får lidt til halsen (nogle gange vand eller Red Bull, andre gange noget med lidt mere knald på)

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

- Den er faktisk ikke så prangende. Vi beder pænt om at der er noget fornuftigt mad til alle dagens måltider, en MASSE kaffe, øl og vand, noget rødvin og sprut og så nogle snacks i form af chokolade, snolder, frugt etc.

Hvad hører I i turbussen?


- En del snorken! Vi har altid Motörheads "Stagefright" med på dvd, og den får vi set en del gange på en tour. Ellers så kører der alt muligt på anlægget (og selvfølgelig i folks iPods). Det er alt fra Slayer og Satyricon over Manic Street Preachers og Green Day til Johnny Cash og Elvis. Anything goes!

 

Volbeat spiller i følgende byer:


17. november: NRGi Arena, Aarhus
18. november: Gigantium, Ålborg
19. november: Forum, København
20. november: Stadium Arena Fyn, Odense

Køb billetter via GAFFA Live

ANNONCE