GAFFAs anmelder fortæller om sine musikalske favoritter fra 2011
Året er ved at gå kraftigt på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. I dag gælder det GAFFAs britrock-med-mere-anmelder Kristian Bach Petersen. Du kan høre hans playliste på Spotify.
Album udland:
1) Fountains of Wayne: Sky Full of Holes
Herhjemme er Fountains (billedet) nok mest kendt som et one-hit-wonder, "takket være" "Stacy's Mom", men de er SÅ meget mere. "Sky Full of Holes" er deres femte, og måske stærkeste, album til dato, pakket med perfekt leveret powerpop og bittersøde tekster, ofte hele historier fra surburban USA, i en klasse for sig.
2) Kasabian: Velociraptor!
Skråsikkert og flabet fortsætter Kasabian med at levere. "Velociraptor!" viser i den grad, at det er muligt at bygge bro mellem kommerciel succes og kompromisløs indie-integritet. Se på et nummer som "Days Are Forgotten", der trods skævhed og fuck you-attitude har roteret heftigt på P3. Snakken om Kasabian som arvtagere efter Oasis bliver mere og mere aktuel for hvert album.
3) The Joy Formidable: The Big Roar
Den længe ventede debut fra walisiske The Joy Formidable skuffede på ingen måde. Stor lyd og endnu større armbevægelser og så bare den ene episke sang efter den anden. Numre som "Whirring" og "The Greatest Light…" er klassisk guitarindierock, når det er bedst og mest ambitiøst.
4) British Sea Power: Valhalla Dancehall
England mest interessante og excentriske band lige nu leverede, igen, en skæv omgang numre pakket med gode omkvæd, energi og masser af variation. Linjen "I wish protesting was sexy on a Saturday night" burde have gjort "Who's In Control" til Occupy-bevægelsens altomsluttende slagsang.
5) Death Cab for Cutie: Codes and Keys
Det er bare svært for Ben Gibbard & co at træde ved siden af, også når de lader guitarerne stå lidt i baggrunden. "Codes and Keys" er fyldt med, for DCC, signatur-gode historier, er super skarpt produceret, og så er førstesinglen "You Are a Tourist" en ode til alle små provinsbyer på niveau med Morrisseys "Every Day is Like Sunday", så god er den!
6) S.C.U.M.: Again into Eyes
Imens storebrorbandet The Horrors seneste skive ikke har bundfældet sig endnu (det kommer sikkert), vakte de mørke toner fra S.C.U.M. lynhurtigt genklang. Dramatisk og dystert og alligevel ganske poppet og iørefaldende.
7) Elbow: Build a Rocket Boys!
Det er forbandet svært ikke at holde af Elbow, ikke mindst efter et par imponerende optrædener i Danmark i det forløbne år. Succesen er ikke steget dem til hovedet, og "Build a Rocket Boys!" er et typisk diskret, rørende og dybt sympatisk album fra Guy Garvey og hans barndomsvenner.
8) White Lies: Ritual
Måske ikke helt oppe på niveauet fra debuten, men stadig skarpt sortsyn og bombastisk mørke i stil med Joy Division, Interpol og dén familie af bands. Et nyt snert af keyboard og electronica gjorde ikke numre som "Holy Ghost" og "Strangers" mindre interessante.
9) Yuck: Yuck
Skramlet og stirrende ned i gulvet, både live og på plade. Det gjorde Yucks koncert i Danmark noget kedelig, men på plade fungerer det. Kald det low-fi eller nu-gaze, det korte og lange er, at de unge englændere med det ringe bandnavn og grimme cover gav start-90'ernes lyd nyt liv i år.
10) Rival Schools: Pedals
Hvad gør det, at man kun udgiver et album hvert tiende år, når bare det er så godt som "Pedals"? Måske en kende umoderne, men ethvert optræk til støv-samlen blev hurtigt rystet af med glimrende post-hardcore rocknumre som "Wring it Out", "Shot after Shot" og "Big Waves".
Album Danmark:
1) Michael Møller: A Month Of Unrequited Love
Det kunne så nemt have gået galt, moi Caprice-forsangerens ambitiøse projekt med 31 sange på en måned. Men det gjorde det ikke! Noget nær fra ende til anden er det blevet personlige og flotte kærlighedssange af mest melankolske og flotte skuffe.
2) Larsen & Furious Jane: Dolly
De bedste ting i livet er gratis er ofte en sandhed med modifikationer (fra bands uden pladekontrakt), men når det kommer fra Torsten Larsen og hans bande, er der noget om snakken. En super varieret skive med pop, rock og alt ind imellem i høj kvalitet og ganske gratis.
3) Veto: Everything is Amplified
Et af dansk musiks mest selv- og driftssikre kort lige nu er Veto, og det cementerer "Everything is Amplified". Knap så pågående og aggressiv som bandets to foregående albums, men stadig i en klasse for sig (måske sammen med Spleen United) herhjemme.
4) William Blakes: Music Wants to be Free
Når Kristian Leth ikke var ude at debattere musik og festivaler, var der også tid til at smide endnu et album på gaden. Kvaliteten og opfindsomheden er heldigvis stadig i top hos et af hjemlandets mest spraglede bands.
5) The Raveonettes: Raven in the Grave
Edgar Allan Poe ville være stolt af universet som Sune og Sharin i år fik stablet på benene. I hvert fald hvis han kan lide upoleret rockmusik, der stadig er lige dele Spector og Jesus and Mary Chain, fra Danmarks musikalske ansigt udadtil.
