Nyhed

De Eneste To til Roskilde Festival

Peter Sommer og Simon Kvamm melder sin ankomst til Danmarks største festival

De to østjyske sangskrivere og gode venner, Nephew-sangeren Simon Kvamm og tidl. Superjeg-medlem Peter Sommer, måtte i dag aflyse et job i forbindelse med Danmarksindsamlingen på Nytorv på grund af sygdom. Til gengæld er de på plakaten til årets Roskilde Festival sammen med en anden Nephew-kollaboratør, L.O.C., og en række udenlandske navne som Autopsy, Iron Maiden, Kings Of Leon og How To Dress Well.

De Eneste To debuterede som duo med albummet "De Eneste To" i oktober måned sidste år, og i mellemtiden har de allerede spillet turné og optrådt til P3 Guld. Deres album gav GAFFAs anmelder Lars Löbner fem stjerner med ordene:

"...Nysgerrigheden efter at mikse to unikke, men samtidig beslægtede lyriske universer har været så stor, at De Eneste To nu er blevet sendt ind i rampelyset. Og det kan vi sgu kun være glade for, for resultatet er større end summen af de involverede parter."


Roskilde Festival finder sted den første weekend i juli, den 30. juni til den 3. juli.

ANNONCE