Nyhed

Fish aflyser to koncerter

Marillion-sangeren kommer hverken til Odense eller Århus i denne omgang

Den tidligere Marillion-frontmand Fish annoncerede i februar fire danske koncerter, men nu er han blevet nødt til at aflyse to af dem. Dermed er eneste tilbageværende mulighed for at opleve sangeren i denne omgang koncerten i Esbjerg 24. marts.

Fish spillede i sidste uge i Amager Bio, og herefter var der planlagt koncerter på Musikcaféen i Århus i aften (22. marts) og på Kansas City (23. marts), men de er nu begge aflyst. Fra Kansas Citys side foreligger der ingen officiel begrundelse, men på Musikcaféens webside kan man læse, at sangerens agentur har valgt at aflyse på grund af svigtende billetsalg.

Man kan dog fortsat opleve Fish live på Tobakken i Esbjerg 24. marts, og billetter kan købes via GAFFA Live.


ANNONCE