En pige med ild i og en del folkelige favoritter præger ugens officielle albumhitliste
Ved ugens udgang kaster GAFFA et blik på ugens officielle albumhitliste - og december er i denne sammenhæng ingen undtagelse. Status her ved arbejdsugens udgang er, at Kim Larsens Du glade verden beholder sidste uges førsteplads, mens popdrengene i One Direction er kravlet op på en andeplads efter sidste uges placering på listens tredjeplads.
Den indtages i denne uge af Nephew, hvis seneste album Hjertestarter måtte se sig henvist til en femteplads i sidste uge. Et endnu mere markant hop har Lukas Graham foretaget siden sidste uge: samtidig med at han i skrivende stund kan glæde sig over op til flere hædersbevisninger ved gårsdagens uddeling af GAFFA-Prisen (6/12, red.) kan han fryde sig over en fjerdeplads på hitlisten, hvor han i sidste uge lå nummer 11 med sit selvbetitlede debutalbum.
På femtepladsen debuterer Mads Langers Behold DeLuxe, mens øvrige nytilkomne på listen er Ann-Mette Eltens Adagio - 12 klassiske sange og Alicia Keys Girl on Fire. De to plader debuterer på henholdsvis plads nummer 15 og 26 i denne uge.