Nyhed

Gary Moore hylder Jimi Hendrix

Gary Moores hyldestkoncert til Jimi Hendrix ude på cd, dvd og blu-ray til september

"Blues For Jimi" er titlen på udgivelsen af en unik koncert, som Gary Moore i 2007 spillede på London Hippodrome. Koncerten blev spillet som en del af programmet omkring udgivelsen af "Live At Monterey"-dvd-en, og indeholder Moores fortolkninger af Jimi Hendrix-numre. Man kan blandt andet høre klassikere som "Purple Haze", "Foxy Lady", "The Wind Cries Mary" og "Hey Joe". Udgivelsen vil være tilgængelig fra den 25. september.

Med på scenen havde den irske blues- og rockguitarist Dave Bronze på bas og Darrin Mooney på trommer. De fik i slutningen af koncerten besøg af Mitch Mitchell og Billy Cox (tidligere trommeslager og bassist i The Jimi Hendrix Experience), som medvirker på de sidste tre numre.

Crossover-stjerne


Gary Moore døde sidste år og efterlod sig en imponerende karriere, der allerede startede da han som 17-årig blev medlem af gruppen Skid Row og sammen med dem indspillede to plader. I 1974 blev den talentfulde guitarist medlem af legendariske Thin Lizzy, men var kun kortvarigt medlem. Gary Moore spillede desuden sammen med blandt andre B.B. King, Albert King, Colosseum II og Greg Lake.

I 1990 fik Moore et kæmpehit med sangen "Still Got The Blues" fra pladen af samme navn. Sangen blev et cross over-hit, som gjorde Gary Moore til en mainstream-megastar. Den anerkendte guitarist nåede at medvirke på ikke mindre end 30 studiealbum inden for genrerne blues, metal og hard rock, inden han som 58-årig døde af et hjerteanfald.

Hyldestkoncerten, "Blues For Jimi", bliver udgivet af Eagle Rock Entertainment, som også sidste år sendte en dvd på gaden med Gary Moore. "Live At Montreux 2010" blev anmeldt af GAFFAs Espen Strunk, som gav dvd'en fire stjerner og kaldte den et "vitalt musikalsk testamente"-


Track liste for "Blues For Jimi"

1) Purple Haze  

2) Manic Depression  

3) Foxy Lady  


4) The Wind Cries Mary  

5) I Don't Live Today  

6) My Angel  

7) Angel  

8) Fire  

9) Red House  

10) Stone Free  

11) Hey Joe  

12) Voodoo Child (Slight Return)

ANNONCE