Nyhed

GAFFA TV: Videodagbog fra Shotgun Revolution del 3 og 4

Den danske rockkvintet er på Danmarksturné og laver videodagbog fra landevejen og fra foran og bag scenerne

Den københavnske rock-kvintet Shotgun Revolution har for nylig udgivet deres andet album "The Legacy Of Childhood Dreams" og er draget ud på en længere Danmarksturné, som de dokumenterer med en videodagbog til GAFFA TV.

Shotgun Revolution består af Ditlev Arne Ulriksen, Martin Frank, Henrik Berger Pedersen, Michael "Tex" Venneberg Carlsen og Kasper "Wallee" Lund. Sammen debuterede de i 2010 med "Join The Revolution" og siden er det blevet til to turnéer i Danmark, optrædener på flere festivaler, koncerter i London på det legendariske Barfly og en optræden i Sverige for radiostationen Radio Bandit. GAFFAs Keld Rud anmeldte debuten og tildelte det fire stjerner og skrev: "Efter at være blevet skudt ud af Karrierekanonen er den københavnske kvintet Shotgun Revolution nu ude med deres debutalbum, der byder på hård, pågående og kontant guitarrock med tydelige referencer til bands som Guns'N'Roses og AC/DC og i det hele taget til 80'ernes heavy-rock." 

Nu er bandet klar med deres andet album, "The Legacy Of Childhood Dreams", hvor de fortsætter rocktoget, som de startede i 2010 med hardrock blandet med lyrik omkring de sidste års oplevelser og livets rastløshed og nedture.


Om albummet fortæller guitaristen og producer Martin Frank: "Efter at have spillet virkelig mange koncerter fik vi en bedre forståelse af hvad Shotgun Revolution er og kan. Så selvom de catchy guitar riffs og stærke melodier altid vil være fundamentet for Shotgun Revolution-sange, så er det også et mere gennemført band, der hviler mere i sine sange end før. Desuden er jeg stolt af at kunne sige, at denne plade er 100% håndspillet, ingen sound replacements, ingen autotune! Kun rock 'n' roll, der stritter, charmerer, larmer, holder igen og forhåbentlig giver folk lyst til at komme ud og se os levere det live."

 

Turnéplanen er som følger:


Den 13. april, Bygningen, Vejle

Den 14. april, Forbrændingen, Albertslund

Den 20. april, Rockstjernen, Herning


Den 21. april, Viften, Rødovre

Den 26. april, Voxhall, Aarhus

Den 27. april, Paletten, Viborg

Den 28. april, Stars, Vordingborg

Den 04. maj, Maskinhallen, Frederikshavn

Den 05. maj, Von Hatten, Randers

Den 11. maj, Toldkammeret, Helsingør

Den 12. maj, Templet, Lyngby

Den 18. maj, Slots Bio, Hillerød

Den 19. maj, Stenbohus, Ribe

Den 25. maj, Gimle, Roskilde

Den 26. maj, Lille Vega, København

Køb koncertbilletter via GAFFA Live.

Se andet afsnit af turnédagbogen via GAFFA TV nedenfor. Vi er nu klar med både kapitel 3 og 4:

ANNONCE