Nyhed

Guide: 13 rigtige weekend-koncerter

Så blev det igen weekend- og koncerttid med et spændende musikalsk program på de danske spillesteder

I den kommende weekend er der gode muligheder for at høre både dansk og udenlandsk musik over hele landet. Her er en guide til 13 koncerter, der i skrivende stund stadig er billetter til.

Fredag den 16. november

København


Katie Melua, Falconer Salen, København, fredag klokken 20 (få billetter, billedet)

Den 27-årige sangerinde Katie Melua gæster Danmark i november, hvor hun giver hele tre koncerter i Falconer Salen, Vejle Musikteater og Arena Nord i Frederikshavn henholdsvis fredag, lørdag og søndag. Katie Melua udgav i 2003 sit debutalbum, som allerede på de første fem måneder solgte mere end 1,8 millioner eksemplarer.  Det er siden hen blevet til i alt fem studiealbum, der indeholder store hits som "The Closest Thing to Crazy", "Nine Million Bicycles" og "Mary Pickford". Meluas seneste album "Secret Symphony" fra i år indeholder klassiske instrumenter, og i den forbindelse medbringer hun en strygerkvartet på turnéen. Læs et nyt Katie Melua-interview i GAFFAs artikelsektion.

Find din billet via GAFFA Live.


Father John Misty, Pumpehuset, København, fredag klokken 22 (få billetter)

Josh Tillman er tidligere trommeslager i Seattle-bandet Fleet Foxes, men har siden 2005 også udgivet album under eget navn. Når han fredag besøger Pumpehuset, bliver det under aliaset Father John Misty – et navn som for første gang stod på pladecoveret af den roste udgivelse "Fear Fun" fra april i år. Et album, som GAFFA anmeldte til fire stjerner under overskriften "Interessant soloudspil fra flipsom Fleet Foxes-trommeslager". Læs et interview med Father John Misty i GAFFAs artikelsektion.

Find din billet via Pumpehuset.dk


Ane Trolle, Lille Vega, København, fredag klokken 21

Sanger og sangskriver Ane Trolle udsendte for nylig sin solodebut, som er produceret i samarbejde med Peter Leth. Albummet har fået titlen "The Honest Wall" og landede i butikkerne den 22. oktober. Den 16. november vil det være muligt at høre det nye album live, når Ane Trolle med band afholder den første koncert i Lille Vega.

Find din billet via GAFFA Live.

Aarhus

Jonathan Johansson, Train, Aarhus, fredag klokken 21.30

Den svenske sanger og sangskriver Jonathan Johansson har været en veritabel anmelderdarling i både Sverige og Danmark, siden han i 2009 udgav sit andet album "En Hand I Himlen", og nu er svenskeren draget på turné til Danmarks fire største byer. Den sidste af koncerterne foregår på Train i Aarhus, så det er nu man skal slå til, hvis man vil nå at se den svenske sangskriver i denne omgang. Hans seneste album "Klagomuren" fra 2011 har også høstet flotte anmeldelser – blandt andet fem stjerner hos GAFFA.

Køb din billet via Trains hjemmeside.

WhoMadeWho (Natkoncert), Train, Aarhus, fredag klokken 23:59

Det har været et aktivt år for WhoMadeWho, som ud over at have udgivet det anmelderroste album "Brighter" i foråret også har spillet et hav af koncerter. Trioen er rejst på Danmarksturné i efteråret, hvor de spiller koncerter i seks byer fra oktober til december. Fredag spiller de efter Jonathan Johansson på aarhusianske Train, og WhoMadeWho giver derudover koncert i Bygningen i Vejle lørdag.

Find din billet via GAFFA Live.

Tim Christensen And The Damn Crystals, VoxHall, Aarhus, fredag klokken 21

Tim Christensen og bandet The Damn Crystals spiller deres to sidste danske koncerter i år på Voxhall i Aarhus fredag og i Koncerthuset i København lørdag, og sangskriveren vil her varme op for sig selv med et akustisk sæt.

Find din billet via GAFFA Live.

Viborg

Love Shop, Palletten, Viborg, fredag klokken 21

Populære Love Shop, med Jens Unmack alene tilbage i spidsen, udsendte albummet "Skandinavisk Lyst" i oktober, og GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen gav albummet fem stjerner under overskriften "Lækkerier fra kærlighedsbutikken. Sidste mand holder fanen højt.". Jan Opstrup Poulsen skrev konkluderende om albummet: "på trods af et par halvsløje sange formår Love Shop at løfte deres eget bundniveau på Skandinavisk Lyst. Det slår gnister i kærlighedsbutikken, der byder på en overflod af iørefaldende popsange." Love Shop turnerer i hele Danmark i november og december, og lægger fredag vejen forbi Palletten i Unmacks hjemby Viborg og lørdag Studenterhuset i Aalborg.

Find din billet via GAFFA Live.

Lørdag den 17. november

København

Kris Kristofferson, Falconer Salen, København lørdag klokken 21

Den nu 75-årige countrysanger Kris Kristofferson har siden starten af 70'erne vekslet mellem livet som sangskriver og skuespiller. Den musikalske karriere startede da han i 1965 flyttede til Nashville, hvor han mødte musikere som Johnny Cash og Dave Dudley. Her lykkedes det ham at få en pladekontrakt med Epic Records, hvorfra han udgav sin første single "Golden Idol"/"Killing Time". Det var hans album "Jesus Was a Capricorn" fra 1972, som for alvor slog hans navn fast med singlen "Why Me", der solgte guld og toppede den amerikanske country-singlehitliste. Det er siden blevet til i alt 17 studiealbum fordelt ud over fem årtier, hvoraf det seneste, "Feeling Mortal", netop er udkommet. Læs et nyt Kris Kristofferson-interview i GAFFAs artikelsektion.

Find din billet via GAFFA Live.

Twin Shadow, Store Vega, København lørdag klokken 21

Som en født crooner med en nostalgisk og alligevel bittersød 80'er-tone i sin musik begyndte George Lewis Jr. i 2006 at lave demoer under navnet Twin Shadow. Dette fangede Grizzly Bear-bassisten Chris Taylors opmærksomhed, og i 2010 udkom debutalbummet "Forget" på Taylors pladeselskab Terrible Records. Albummet fik fremragende anmeldelser, og det samme gjaldt toeren, "Confess" fra sommeren 2012. I juni gav Twin Shadow koncert på Bremen Teater og fik fire stjerner af GAFFAs Rune Schlosser under overskriften "Twin Shadow indhyllede Bremens Foyer i knugende desperation med sin skrigende guitarpensel".

Find din billet via GAFFA Live.

Aarhus

Marie Key, Voxhall, Aarhus, lørdag klokken 21

Marie Keys er aktuel med sit andet soloalbum "De Her Dage", der kom på gaden den 29. oktober, og som blev anmeldt til fem stjerner af GAFFAs Jan Opstrup Poulsen, der skrev: "Med 'De Her Dage' har Marie Key sammen med Andreas Sommer frembragt en række helt fortryllende sange, der er nænsomt badet i en blanding af sødme og syre. Både tekstmæssigt og melodisk. Det er sange, som kan være svære at ryste af sig. De Her Dage er et af årets mest påtrængende album." Med det nye album i rygsækken besøger Key VoxHall lørdag.

Find din billet via GAFFA Live.

Odense

The Good The Bad, Kansas City, Odense, lørdag klokken 21

Danske The Good The Bad har indtil videre spillet support for blandt andre The Killers, turneret i hele Europa og USA og har fået kontrakt med et britisk pladeselskab. Instrumentalbandet udsendte for nylig deres tredje album under titlen "From 034 To 050", der blev anmeldt til fire stjerner i GAFFA under overskriften "Instrumentalt orienterede surf- og psychrock-hoveder fuldender trilogi." I forbindelse med albummet er gruppen draget på Danmarksturné, og spiller altså på Kansas City lørdag.

Find din billet via GAFFA Live.

Søndag den 18. november

The Human League, Amager Bio, København, søndag klokken 20

"Don't You Want Me", "Open Your Heart", "Mirror Man" og "Human" er nogle af de synthpop-hits, som The Human League har stået bag gennem den i dag 35 år lange karriere. I dag er bandet lig med Philip Oakey og de to sangerinder Joanne Catherall og Susan Sulley, og sidste år udsendte trioen albummet "Credo", der trak veksler på såvel David Bowie og Roxy Music som Donna Summer, Michael Jackson og Lady Gaga.

Find din billet via GAFFA Live.

Randi Laubek, Koncerthuset, København, søndag klokken 20

Randi Laubeks fascination af lyrikeren Emily Dickinson startede allerede som teenager, og i juni udsendte sangerinden sit seneste album, "Letter to the World", som indeholder sange skrevet ud fra Dickinsons digte. Den 18. november kan Laubek opleves med blandt andet disse sange, når hun optræder live i Koncerthusets Studie 2.

Find din billet via GAFFA Live

ANNONCE