Nyhed

Nabiha tager på efterårsturné

Den populære sangerinde drager landet rundt i september og oktober

Den populære sangerinde og sangskriver Nabiha, som har rødder i Danmark, Gambia, Mali og Marokko, tager på turné til efteråret med sin farverige og energiske popmusik.

Nabiha debuterede i 2010 med albummet "Cracks", hvorfra singler som "Deep Sleep" og "The Enemy" blev store radiohits. I 2011 blev albummet genudgivet internationalt under titlen "More Cracks" med otte af de oprindelige sange og fire nye numre, blandt andre hittet "Never Played The Bass". I 2012 fik Nabiha succes som deltager i det populære tv-program "Toppen Af Poppen", hvor kendte kunstnere tager på en rejse sammen og fortolker hinandens musik.

Nu er den dansk-afrikanske sangerinde aktuel med sit andet regulære album, "Mind the Gap", hvorfra titelnummeret og "Ask Yourself" allerede er blevet et solidt hit. GAFFAs anmelder Sohail Hassan tildelte albummet fire stjerner og følgende dom: "Der er dog stadig masser at komme efter på efterfølgeren til den bragende gennembrudsdebut. Med respekt for Nabihas valg om at prøve at byde os noget dybere og spænde bredere er der rigeligt af kvalitet på albummet, det er bare lidt svært at værdsætte, når man har fået smag for hendes søde dansevenlige pop."

Samme Sohail Hassan tildelte Nabihas koncert i Store Vega i april fem stjerner med følgende konklusion: "...super koncert, hvor man fik lov at opleve en imponerende dygtig sangerinde og nyde hendes mange solide numre med god lyd og et velspillende band, ligesom man kender dem fra de to album. Man fik lov at mærke kraften fra den lysende stjerne Nabiha og hendes musik. Man var ikke tvivl om, at hun er en af de dygtigste, vi har her i landet, og at hun har internatonalt potentiale."

Nabiha følger albummet op med en turné, der bringer hende til følgende byer:

Torsdag 12. sept. Toldkammeret, Helsingør
Fredag 13. sept. Lukket arrangement, Odense
Lørdag 14. sept Glassalen, Tivoli
Torsdag 19. sept. Aabenraa, Sdr.jyllands Hallen
Fredag 20. sept. Vejle Musikteater
Lørdag 21. sept. Fr.Havn, Det Musiske Hus
Torsdag 26. sept. Tobaksgården, Assens
Fredag 27. sept. Gimle, Roskilde
Lørdag 28. sept. Stars, Vordingborg
Torsdag 3. okt. Skive, Skive Theater
Fredag 4. okt. Folkets Hus, Struer
Lørdag 5. okt. Turbinehallerne, Randers
Torsdag 10. okt. Bygningen, Køge
Fredag 11. okt. Elværke,t Holbæk
Lørdag 12. okt. Vershuset, Næstved


Find billetter via GAFFA Live.

ANNONCE