Nyhed

Outlandish 2005: Man kan sige næsten hvad som helst om indvandrere

I anledning af GAFFAs 30 års jubilæum bringer vi gamle citater

GAFFA fylder 30 år i september, og det fejrer vi blandt andet med en citatsamling, hvor vi hver dag bringer et udvalg af de bedste citater fra vores mange, mange interviewofre gennem tiden – med et nyt år hver dag. Vi fortsætter med 2005 og arbejder os gennem måneden frem mod 2013.

Du kan læse alle de gamle magasiner og se de i alt 340 forsider i GAFFAs omfattende arkivsektion.

"Lige nu er det mere interessant at leve livet end at danse med døden." – Clemens, januar 2005


"Jo, vi kunne da godt slappe af og bare nyde resten af livet, hvis vi ville, men hvad er det sjove ved det?" – Todd Harrell, 3 Doors Down, februar 2005

"Nogle tager piller for at klare en depression, jeg hører musik." – Grasshopper, Mercury Rev, februar 2005

"Vi kan kun se én plade frem ad gangen, og for ti år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at vi ville stå, som vi gør i dag. Men jeg tror og håber da, at vi har mange gode år i os endnu." – Joakim Berg, Kent, marts 2005


"Det har taget mig lang tid at finde en balanceret stemme, som er ægte og oprigtig uden at forfalde til sødladent sakkarin, hvilket er en fælde, man let falder i, når man forsøger at udtrykke sig emotionelt." – Beck, marts 2005

"Man kan ikke forsølve en lort." – Jakob Millung, moi Caprice, marts 2005

"'Lullabies to Paralyze'" er et nattealbum indspillet under måneskin. Jeg tror ikke, at et eneste nummer er indspillet om dagen." – Josh Homme, Queens of the Stone Age, april 2005


"Jeg var drevet frem af had, indtil jeg var 28 år gammel." – Mikael Simpson, april 2005

"Jeg holder mere af dyr, end jeg holder af mennesker." – Mikael Simpson, april 2005

"Vi laver ikke musik med hovedet, men med hjertet." – Serj Tankian, System of a Down, maj 2005

"Jeg vil sige, at så længe det er sjovt, vi har opbakning og er på vej opad, så kører jeg på. Kommer der en dag, hvor det står stille og virker ligegyldigt, så gider jeg ikke mere." – Sune Wagner, The Raveonettes, maj 2005

"Jeg har længe været skuffet over nyere tids bøssekultur, og hvad den har at tilbyde unge mennesker. Valgmulighederne har for længe bare været opkog af Judy Garland – som jeg elsker – drag queens eller natklubber fyldt med stoffer. Jeg finder det så drænende og uinspirerende." – Rufus Wainwright, maj 2005

"Vi har forskellige styrker og kommer alle sammen med idéer. Kunsten er at sørge for, at vi ikke kommer til at falde over hinanden, og at det ikke stikker i for mange retninger." – Lasse Lyngbo, Diefenbach, maj 2005

"'Ulykkelige Hjerter' med Thomas Helmig – det er en rigtig tåreperser." – Helle Thorning-Schmidt, dengang nybagt formand for Socialdemokraterne, om hvilken sang der kunne få tårerne frem i øjnene på hende.

"Jeg har altid elsket det banale. Det var rigtig svært at få igennem i Love Shop til sidst." – Jens Unmack, juni 2005

"Vi påstår ikke, vi laver stor kunst." – Tom English, Maximo Park, juni 2005

"Jeg ved ikke helt, hvordan eller hvornår det skete, at det gik fra, at vi lød som alle andre, til at alle andre lød som os. Hvorfor lyder bands ikke som Radiohead længere? Og hvorfor lyder vi ikke længere selv som Radiohead?" – Chris Martin, Coldplay, juni 2005

"Det vil være et langt større flop, hvis den nye Coldplay-plade klarer sig dårligt, end hvis den nye Oasis ikke hitter. Og det har betydet, at vi har slappet mere af." – Noel Gallagher, Oasis, juni 2005

"Alt det, man rent faktisk – uden om musikken – havde bygget op, var fuldstændig væk. 20 års erfaring i måde at gøre tingene på ... psst, gone! Og så var der mistænkeliggørelsen, hadet og egentlig-hellere-blive-hjemme-end-gå-ud-følelsen, og den varede i halvandet år, tror jeg." – Jesper Binzer, D-A-D, om tiden efter fiaskoen med Wig Wam Tour, der måtte aflyses grundet manglede billetsalg, juni 2005

"Vi er stadig en hiphop-gruppe." Will.i.am, Black Eyed Peas, juni 2005

"Tingene begynder at falde sammen, hvis du ikke har styr på dit liv, når du kommer op i 30'erne. Så kan du ikke lave vigtige plader." – Chris Cornell, Audioslave, juni 2005

Tina Dickow var en stræber i skolen

"Der er absolut ingen grund til, at Kitty Wu ikke skulle få succes alle vegne. De er lige så gode som andre upcoming bands i England eller USA." – Den engelske producer Rob Ellis (PJ Harvey med flere), juli 2005

 "Jeg har ingen intentioner i at bebyrde andre med mine problemer. Jeg vil hellere få andre til at føle sig godt tilpas." – Dave Grohl, Foo Fighters, juli 2005

"Man må håbe, at Michael Jackson har lært lektien nu, og at han holder sig til sit "eget skød", som du så pænt siger det. – Carina Louise Palm fra den danske Michael Jackson-fanklub The Moo-Walkers til GAFFAs Den Gale Pen, juli 2005

"For at en hiphop-plade virkelig skal blive et hit i Danmark, så skal det helst være "rap-med-rap", som man kan skråle med på, når man er stiv. Min musik har ikke samme syng-med-effekt." – Per Vers, juli 2005

"Jeg var totalt stræbsom i skolen; alt skulle være i orden, og der ikke nogen, som skulle høre nogle halvfærdige sange fra min side." – Tina Dickow, juli 2005

"De lever ikke deres liv efter de normale normer og regler. I deres verden er alt muligt, og alt kan ske – og det gør det." – Helena Christensen om sine gode venner U2, juli 2005

"Britpop var en skrækkelig bevægelse. Grupperne var forfærdelige og virkelig dårlige for musikbranchen, for en masse små bands blev slugt af branchen og spyttet ud igen, da feberen var ovre." – Bernard Butler, The Tears, juli 2005

"Ultimativt er det at fornærme Smashing Pumpkins det samme som at fornærme mig." - Billy Corgan, august 2005

"Vi vil så langt fra sladder og bling-bling som muligt." – Kristian Leth, vært i tv-programmet Liga.dk, august 2005

"Det sære ved at blive spillet i radioen er, at man ikke kan se folks reaktion. Så vi ved jo ikke, om folk angriber deres radio med våben, når de hører os." – Kasper Duus, Sticky, august 2005

"Jeg tørster efter storhed." – Martin Hall, august 2005

"Ærlig talt sover man meget bedre, når ens mor ikke tror, man er en bums." – Willy Vlautin, Richmond Fontaine, august 2005

"Jeg har det virkelig dårligt med de tekster. Det ærgrer mig dybt, at der er den slange i paradis, for reggae er på mange måder en positiv livsform." – Reggae-dj Rasmus Poulsen, i dag kendt som Raske Penge, om homofobiske tekster i dancehall-musik, august 2005

"Du kan ikke planlægge at slå igennem uden at gå på kompromis." – Howe Gelb, Giant Sang, august 2005

"Jeg fik da fejret mine førstepladser ved at hoppe i poolen på hovedet, men den var kun to fod dyb, så jeg slog næsten mig selv ud." – James Blunt, august 2005

"Det er rigtigt, at vores mål altid har været blive verdens bedste band. Det er noget, der kræver hårdt arbejde, men vi nærmer os." – Bo Madsen, Mew, september 2005

"Jeg har spillet i Parken to-tre gange, og jeg kan kun huske det, fordi jeg har set det i fjernsynet." – L.O.C., september 2005

"Det nedgraderer naturligvis ikke oplevelsen af studiet, at Depeche Mode har indspillet der, men det betød altså mere, at det lå i Randers." - Gaute Niemann, Spleen United, om at indspille i Puk-studiet, september 2005

"Det føles, som om verden omkring os har forandret sig, og at vi er de eneste normale mennesker tilbage." – Alex Kapranos, Franz Ferdinand, oktober 2005

"Vi vil bare gerne skabe musik, som rører folk, og så er det svært for mig samtidig at skrive rigtig glade sange." – Tom Smith, Editors, oktober 2005

"Man kan vel godt kalde mig en bogorm." – Laura Veirs, oktober 2005

"Kærligheden, døden og den vestlige verdens forfald er nok altid underliggende temaer i de sange, vi laver." – Kasper Eistrup, Kashmir, oktober 2005

"Der er en meget tynd linje mellem at udtrykke sig og så træde folk over tæerne. Jeg prøver at undgå den slags i mine tekster, for jeg synes, musik skal bringe folk sammen, men jeg synes ikke, man kan forhindre folk i at udtrykke sig." – Sean Paul om kontroversielle tekster i dancehall, oktober 2005

"Ifølge sladderpressen har jeg allerede været kæreste med Billy Corgan, Prince, Alex James fra Blur, Evan Dando og David Lee Roth – flere af dem har jeg aldrig mødt." – Helena Christensen, oktober 2005

"Jeg har ikke en fornemmelse af at være kendt, når jeg går ud, og det har jeg det rigtig fint med." – Randi Laubek, november 2005

"De har gigapotentiale til udlandet." – Pladeselskabet Universal Music om Rock Hard Power Spray, november 2005

"Jeg har fundet ud af, at man alligevel aldrig bliver mere end 16 år." – Peter A.G., Gnags, november 2005

"Jeg har udlevet mine voldelige sider som barn." – Anna David, november 2005

"De ringede meget hurtigt efter at have modtaget blot ét enkelt track fra os." – Tomas Barfoed fra WhoMadeWho om bandets kontrakt med det tyske selskab Gomma, november 2005

"Det er sjovt, for man kan sige næsten hvad som helst om indvandrere, at de yngler som rotter og hvad ved jeg, men hvis jeg stiller mig op og kritiserer regeringen, så er jeg jo nærmest terrorist." – Waqas Quadri, Outlandish, november 2005

"For ti år siden var vi enormt stilbevidste. Vi valgte kaffe efter, hvilket mærke der så bedst ud. Vi var virkelig gennemførte omkring det. Og to år senere var vi et andet sted." – Peter Svensson, The Cardigans, november 2005

"Hvorfor er det interessant, at vi har lavet et nummer om homoseksualitet? Vi har også lavet et om kannibalisme, og hvad så? Vi behandler forskellige emner. At stille sådan et spørgsmål svarer til, når min lille søn spørger: 'Pappa! Hvorfor står stolen på gulvet, som den gør?'" – Paul Landers, Rammstein, november 2005

"Jeg så lige Kasper Eistrup fra Kashmir udtale, at han mangler en eller anden form for oprør hos den nye generation. Vi vil gerne komme med oprøret én gang til, hvis ikke de selv vil, ha, ha." – Steffen Brandt, TV-2, november 2005

"Den evige diskussion om, hvorvidt vi er seriøse eller noget kunstigt pis, gavner os faktisk." – Justin Hawkins, The Darkness, december 2005

"Jeg indrømmer gerne, at titlen lugter lidt af udsalg." – Mikael Simpson om titlen på sit album "B-Sider, Udtag og Meget Triste Radiomix", december 2005

"Der var virkelig noget her, som tændte folk." – Camille Jones om Guazz' amerikansk hittende remix af hendes sang "The Creeps", december 2005

"Nu er det ikke automatisk sådan, at man ligger i ske, bare fordi man laver madprogrammer sammen." – Torben Steno afviser at have kendskab til Mik Schacks intimzoner, december 2005

"Carsten Heller har remixet et nummer – vi vil jo gerne have et hit." – Morten Larsen, Antophones, december 2005

"Jeg tror, at Noel er ret intelligent, men Liam er muligvis så dum, som folk siger." – Jasper Future, Art Brut, december 2005

"Hvor klichéfyldt det end måtte lyde, så er mit mål at bringe mennesker sammen." – Madonna, december 2005

"Edith Piafs 'Non, Je Ne Regrette Rien' skal spilles til min begravelse." – Ritt Bjerregaard, på daværende tidspunkt overborgmester i København, december 2005

Du kan læse alle de gamle magasiner og se de i alt 340 forsider i GAFFAs omfattende arkivsektion.

Gi' Et Nummer

Vi fejrer også jubilæet med udgivelsen af albummet "Gi' Et Nummer", hvor en række af landets pt. mest spændende artister har indspillet deres danske yndlingsnummer fra den periode, GAFFA har eksisteret, altså årrækken 1983-2013. Det betyder, at du kan høre fortolkninger af så forskellige danske navne som blandt andre Thomas Helmig, C.V. Jørgensen og Aqua udført af ligeledes forskellige kunstnere, der strækker sig fra Mikael Simpson over Nephew til The Floor Is Made Of Lava. Albummet bliver eksklusivt trykt i kun 3000 eksemplarer og ikke genoptrykt.

Overskuddet fra salget vil gå til Ungdommens Røde Kors, hvor pengene er øremærket til musikprojektet "URK præsenterer", hvor der blandt andet arrangeres non-profit-koncerter.

Læs mere om albummet og køb det via GAFFA Shop her.

ANNONCE