Nyhed

Chorus Grant: Det vil jeg høre på Roskilde

Festivalen nærmer sig, og den danske singer-songwriter fortæller her, hvem han selv skal høre

Roskilde Festival nærmer sig med stormskridt. Sanger og sangskriver Kristian Finne Kristensen optræder hele to gange på festivalen, både med sit soloprojekt Chorus Grant og med duoen Cancer med Nikolaj Manuel Vonsild, også kendt som sanger i When Saints Go Machine. Her fortæller Kristian Finne Kristensen, hvad han selv skal høre på festivalen:

Connan Mockasin
Jeg supportede Connan Mockasin på dette års Frost Festival, og det var på alle måder en spændende oplevelse. Jeg synes ikke, man må gå glip af hans optræden på dette års Roskilde!.
 


Deerhunter:
Det er spørgsmålet, om vi får lov at høre denne sang med Deerhunter, når de spiller, i og med at de kommer med nyt album i bagagen. Uanset skal jeg da klart se Deerhunter.



Damon Albarn:
Ja, jeg er ikke helt på bagen over hr. Albarns nye album, men hold op hvor har han givet mig meget vildt gennem årene. Jeg er måske altid langsom i optrækket, og derfor skal hans nye ting selvfølgelig nydes på Dyrskuepladsen.  

 


Hvad kan vi forvente af din egen koncert med Chorus Grant på Roskilde, søndag klokken 13 på Gloria-scenen?


– Selvom Chorus Grant har sit udspring som soloprojekt er det i den grad et band, man kommer til at opleve på Gloria.
Vi har spillet nogle gode koncerter sammen nu, og bliver ved at at udforske nye rum i sangene. Det er altid en oplevelse at spadsere igennem "Space"-materialet sammen, og det håber jeg bliver kommunikeret ud til publikum. Ud over sangene fra "Space" kommer vi til at berøre nogle enkelte numre fra debuten "...and the Villa Nova". Chorus Grant består i liveregi af Camilla Munck (keyboard, sang), Laurids Smedegaard (guitar), Tobias Lange (trommer) og Moogie Johnson (bas). Vi glæder os til søndag på Roskilde!

ANNONCE