Selvom det er svært at danse regndans med en paraply i hånden, var stemningen alligevel i top under weekendens todages Scandinavia Reggae Festival på Refshaleøen
Se masser af billeder fra festivalen
I reggaekredse bruger man ofte udtrykket "showers of blessings" i taknemmelighed over de velsignelser fra Jah Rastafari, der følger i kølvandet på at være rasta. Fredag og lørdag fik udtrykket dog en lidt anden betydning, eftersom velsignelserne fra oven bestod af lårtykke regnskyl, der fik selv regntiden i Jamaica til at ligne en regnbyge.
Arrangørerne havde ellers gjort deres bedste for at forhindre de største katastrofer som følge af regnen ved blandt andet at placere træpaller i de største vandpytter, så festivaldeltagerne mere eller mindre tørskoede kunne passere. Regnen holdt sit indtog samtidig med, at reggaefansene indtog festivalområdet og kulminerede natten til søndag, da Refshaleøen blev udsat for et eklatant skybrud. Ærgerligt, fordi det lagde en dæmper på festivalen og sikkert også afholdt en lang række mennesker fra at deltage.
Musikalsk var der til gengæld mange "velsignelser" af mere positiv karakter. Arrangørerne havde igen i år forsøgt at afvikle en festival med stor variation på programmet, så der var plads til flere forskellige stilarter inden for reggaebeatet, ligesom festivalen bød på såvel nationale (læs: skandinaviske) som internationale navne.
Knas og Chronixx
Fredag aften fik svenske General Knas & Hot This Year Band således en propfyldt teltscene til at koge over af begejstring. Bandet spillede et alsidigt sæt bestående af såvel ældre som nyere materiale, der især fik det talstærke svenske reggaepublikum til at "skanke" med på reggaerytmerne.
Forinden havde jamaicanske Chronixx og hans Zinc Fence Redemption Band, der alle er repræsentanter for den nye Reggae Revival, bragt festivalen i reggaehumør med et stærkt sæt af numre fra den kun 21-årige reggaekomets imponerende bagkatalog. Især ekstranummeret Iyah Walk viste en Chronixx fra hans allerbedste side med høje benspark og heftige dubtoner fra hans sammenspillede backingband. Det var anden gang, Chronixx gav koncert i København og efter koncerten fortalte han i et interview Gaffas udsendte reporter, at han er stolt af at være en del af brandet Reggae Revival:
– Navne som Jah 9, Protoje, Kabaka Pyramid og andre var her før mig. Jeg har stor respekt for deres arbejde. Det var også derfor, jeg i aften sang numre fra Jesse Royal og Jah 9, fortalte Chronixx efter koncerten, inden han hastede ud i regnen af sted til lufthavnen og et par nye spillejobs i England.
Fredsambassadøren
Koncerten med Chronixx foregik på festivalens hovedscene, der senere på aftenen bød på sublim "rock-reggae" fra Elfenbenskysten med Afrikas største reggaestjerne Alpha Blondy. Den nu 61-årige reggaesanger, der for nogle år siden blev hædret med titlen UN Peace Ambassador, proklamerede under koncerten fred i Syrien, Irak, Congo, Somalia, Libyen og mellem Israel og Palæstina til reggaetonerne fra sit uovertrufne Solar System Band, der på trods af nogle udskiftninger gennem årene fast har spillet med Blondy siden 1987. Koncerten lagde apropos fredsproklamationerne ud med hans måske største hit Jerusalem fra1986, der omhandler fred mellem muslimer, kristne og jøder. Et emne, der desværre efter mere end 70 års uro og krig stadig er sørgelig aktuelt.
Efter halvanden times suveræn underholdning med masser af stof til eftertanke takkede en oplagt Blondy af med fingerkys til det fremmødte publikum, der på trods af regnen ikke kunne stå stille til de to fantastiske ekstranumre Sweet Fanta Diallo og Pink Floyds udødelige I Wish You Were Here, som Alpha Blondy indspillede i en reggaeversion til albummet Jah Glory fra 2007.
Formidable Bikstok
Klumben og Raske Penge havde forinden varmet teltet op til dansk reggaefest med numre fra deres respektive bagkataloger og således lagt i kakkelovnen til festivalens – set med danske øjne – måske største scoop – Bikstok Røgsystem, der eksklusivt var samlet til lejligheden. Sidst de tre herrer Pharfar, Blæs Bukki og Eaggerman lod høre fra sig var, da trioen sidste år efter otte års pause udsendte singlen Delerium. Siden da har de tre haft forrygende travlt med deres egne projekter. Området foran hovedscenen var derfor fyldt til bristepunktet, og de silende regnskyl var for et øjeblik glemt, da de tre entrede scenen og stærkt backet af deres band oplagt gav prøver på numre fra albummet Over Stok & Sten fra 2005.
Forventningerne til koncerten var kæmpestore, men med trioens sædvanligt afslappede og publikums appellerende stil tog de hurtigt teten og leverede en af de koncerter, man sikkert længe vil snakke om i reggaekredse. På et tidspunkt sprang Eaggerman over afspærringen foran scenen og gik ned blandt publikum, der dansede regndans og klappede den forbipasserende sanger på skuldrene. Sådan! Det var hovedsageligt gamle numre, der blev spillet, men der var også et par nye iblandt, så måske er der snart nyt på vej fra Bikstok, der sammen med Natasja har spillet en vigtig rolle som pionerer for udbredelsen af den hjemlige dancehall.
Jamaicanske pocorn og danske lydæsler
Lørdag aften havde festivalen sikret sig et af Jamaicas mest succesfulde navne indenfor dancehallgenren lige netop nu. Det drejer sig om den 26-årige Popcaan, der for blot to måneder siden udsendte det anmelderroste debutalbum Where We Come From. Mange af Popcaans venner har mistet livet som ofre for jamaicanske bandekrige, men Popcaan har bevidst valgt musikken som en vej ud af ghettoen og vendt ryggen til et liv i kriminalitet. Backet af det franske Dub Akom Band gav han fede smagsprøver fra debutalbummet og viste, hvorfor han er øjeblikkets navn indenfor genren.
Men det var uden tvivl Donkey Sound, der løb med laurbærrene denne lørdag aften. Det skete, da Dean Thompson, Pharfar, Kaka og Wafande indtog teltscenen og gav et sveddryppende og medrivende show, der fik både Kaka og Wafande til at smide trøjen og optræde i bar overkrop. Deres kommunikation med publikum og naturlige umiddelbarhed er helt unik i dansk musik, og der var absolut ingen kedelige øjeblikke i de knap to timer koncerten varede. Man kan se kemien er i top, når Kaka, Pharfar og Wafande er på scenen sammen, hvilket de var under det meste af koncerten.
Et tight og storspillende backingband gjorde sit til, at oplevelsen blev total, som da de tre udfordrede hinanden i freestyle og skøre reggaedanse som "ondt-i-ryggen-dans". Wafande sagde efter koncerten til GAFFA, at faktisk var hele koncerten improviseret.
– Jeg har stor respekt for vores backingband, der spiller uanset, hvad vi finder på oppe på scenen, som da vi fandt på at synge "Inner Circles Sweat (A La La La La Long)", og de bare faldt ind. Det er også skønt at opleve den anerkendelse og kærlighed, som reggae- og dancehallmusikken får alle steder fra. Da vi begyndte i branchen sagde folk, at vi var en døgnflue, og nu står vi her, sagde en særdeles storsmilende Wafande.
Nordisk mesterskab i reggae
Den jamaicanske sanger Anthony B, der i reggaekredse går under øgenavnet The Fireman, levede til fulde op til navnet og satte ild i reggaebålet sent lørdag aften, hvor han gav en glimrende koncert på festivalens store scene. Med sig havde han bandet House Of Riddim, der med base i Østrig også tidligere har indspillet og produceret for Anthony B. Med høje benspark, spring på scenen og en uimodståelig energi bød The Fireman på numre som Waan Back (Waterpumpee), Fire Pon Rome, Raid The Barn og World A Reggae Music fra et imponerende bagkatalog på mere end 20 albums siden hans debut Real Revolutionary fra 1996.
Forinden det nordiske mesterskab i reggae sound system blev afgjort mellem reggaediskotekerne Safari (SVE), Komposti (FIN), Jah Ark Manifest (NOR) og Firehouse (DAN), skulle Danmarks ældste reggaediskotek Sky Juice Sound varme op med særlig gæsteoptræden af jamaicanske Jah Turban, der netop har udsendt albummet Mama Africa på SJP Records (Sky Juice Production), men på grund af det voldsomme skybrud blev dette desværre aflyst på den udækkede åbne sound system scene. Mesterskabet udi reggae sounds gik velfortjent til norske Jah Ark Manifest, der nu kan kalde sig Scandinavian Champions efter en hård battle, hvor der blev gået til stålet og disket op med en masse dubplates og pull ups.
Herfra skal der lyde et stort BIG UP til arrangørerne og de mange frivillige bag Scandinavia Reggae Festival, der har gjort det muligt for andet år i træk at afvikle en todages reggaefestival i København. Næste år håber vi alle på bedre vejr, og så er jeg sikker på hele Norden bakker op, når der atter inviteres til Scandinavia Reggae Festival på Refshaleøen.
