Divaen gæster landet til foråret
Mariah Carey giver koncert i Forum i København 29. marts, udelukkende med siddepladser.
Med et bagkatalog på mere end 18 nummer 1-singler vil Mariah Carey optræde med sine største hits, inklusive "Hero", "Fantasy", "Always Be My Baby", "We Belong Together" og mange, mange flere.
Den britiske del af Mariahs "Sweet Sweet Fantasy" tour åbner i Glasgow den 15. marts 2016, før hun besøger Leeds, Manchester, Birmingham, Cardiff og slutter med Londons O2 Arena.
Touren tager derefter til Luxemburg, Belgien, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland, Italien, Schweitz, Østrig, Frankrig og Holland, før den ender med i Sydafrika.
Mariah Carey udtaler: "Lambily, it's been too long!! I'm so excited to be coming to Europe to perform for you all. I promise we're going to share the most amazing moments together and I have so many surprises in store for you daahhlings! Can't wait to see you all in your hometowns. Love Mariah xx"
Mariah Carey med den karakteristiske fem-oktavers stemme debuterede i 1990 med singlen "Vision of Love", der sammen med det selvbetitlede debutalbum blev globale kæmpehits. Siden har hun bevaret sin stjernestatus, med en lille nedgang i starten af årtusindet, hvor albummet "Glitter", der udkom på den skæbnesvangre dato 11. september 2001, blev noget af et flop, som fik hendes pladeselskab Virgin til at droppe hende. Imidlertid fik hun et massivt comeback i 2005 på selskabet Island med albummet "The Emancipation of Mimi". Hendes seneste album er "Me. I Am Mariah... The Elusive Chanteuse" fra 2014.
Mariah Carey gav sidst dansk koncert i juni 2005, hvor hun spillede på Plænen i Tivoli. Dengang uddelte GAFFAs anmelder Christian Grubert beskedne tre stjerner og skrev blandt andet: "Hun er en kæmpestjerne, men hvorfor viser hun det så kun i glimt?" Læs hele anmeldelsen her.
Billetpriser: 370,- / 520,- / 650,- / 750 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag 17. december kl. 10.00 via livenation.dk og billetnet.dk
Varm op med Mariah Careys gennembrudshit, "Vision of Love":