Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Så er januarmørket for alvor ved at sætte kloen i livsgnisten. Se her, hvor du finder de bedste fester, der kan give dig varmen og energien tilbage.

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

Få den tropiske varme i Pumpehuset
Hvis januarmørket er ved at få dig alvorligt ned med nakken, kan du tage i Pumpehuset lørdag, hvor der skrues op for de tropiske temperaturer og ned for bastempoet med en fejring af Bob Marley, der ville være fyldt 70 år i disse dage. Værterne er Sky Juice Promotions, og på scenen står Michael Roe, (der vandt den første Grammy indenfor reggaegenren i 1985 for albummet "Anthem") samt den jamaicanske sangerinde Etana. Support fra Jah Turban. Og præ-hygge med rastafari-seminar, reggae for børn og Bob Marley-workshop. Mere info på facebook.

Hvad: Bob Marleys 70 års fødselsdagsfejring
Hvor: Pumpehuset, Studiestræde 52, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag kl. 20 til 04
Hvordan: http://burl.nu/30pp0m


Varm molekylet op med punk og jungle
En højeffektiv måde at få varmen på i det skandinaviske mørke er selvfølgelig at bevæge sig entusiastisk til rytmer i højt tempo, og lørdag aften er der for alvor gang i de hurtige trommer i Ungdomshuset: I Dödsmaskinen er der visit fra fem punkbands fra Malmö (Knægt, Korsfäst, Primitive Rites, Urban Savage og Extrem Blond), og på den store scene er der jungle og drum'n'bass med britiske Dub-Liner og Omen Breaks plus Beastie Respond og Ankdude bag pulten. Yes, man. Læs meget mere om lineuppet og musikerne her på facebook

Hvad: Malmö Hardcore and Drum'n'Bass & Jungle Invasion
Hvor: Ungdomshuset, Dortheavej 61, Kbh. NV
Hvornår: Lørdag 31. januar kl. 20 til 05
Hvordan: 60 kr. i døren, kun kontanter.


Få den indre varme med krammere
Man kan også få varmen på Christiania, hvor Elektronisk Kærligheds Generator endnu engang står klar med dybfølte krammere og varm stemning på dansegulvet, denne gang med undertitlen "Blomster, Håb og Musik". Tag den, januar. Det er som altid Al Lindrum, BareMads/MäuseGerät og Andreas Bendix, der er åbenarmede værter og får alle til at føle sig velkomne og danse hele natten.

Hvad: Elektronisk Kærligheds Generator: Blomster, Håb og Musik
Hvor: Christianias Børneteater
Hvornår: Lørdag kl. 23.55 til 05
Hvordan: Facebook-link


Radioaktiv varme
Lidt mindre hyggeligt og imødekommende lyder overskriften på fredagens fest på Bakken i Kødbyen, men det skal man jo ikke nødvendigvis lade sig narre af. Festen hedder Chernobyl, og den starter klokken 21 med guldøl til de første og derefter visningen af den 10 minutter lange dokumentarfilm "Motorvejsbevidsthed" af Dalin Waldo kl. 22. Herefter spiller allestedsnærværende Brynjolfur og Waqar nostalgisk techno, italo og house til kl. 05. Og DET er helt sikkert til at få varmen af.

Hvad: Chernobyl #7
Hvor: Bakken, Flæsketorvet 19, Kbh. V.
Hvornår: Fredag kl. 21 til 05
Hvordan: Facebooklink


Dans tæt til god techno
En anden god måde at få varmen på er at finde sig et tætpakket dansegulv, og det er der en god chance for på Boxen lørdag, hvor Mathew Johnson spiller live på mainfloor, suppleret af Patrick Bateman og Blagger. Jean von Baden & Mashti løfter helt sikkert også temperaturen til intense højder i kælderen.

Hvad: Mathew Johnson
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K
Hvornår: Lørdag fra kl. 23
Hvordan: Facebook-link


Et drys af modeuge
Torsdag kan du få et skvæt modeuge på Twin Peaks-klubben BlueVelvet i indre by, hvor det nye tøjmærke Avec Index inviterer til fest. Dj Kong og Christian d'Or spiller disco og house hele natten - og så er det gratis.

Hvad: Avec Index-modeugefest med Kong og Christian d'Or
Hvor: BlueVelvet, Studiestræde 14, Kbh. K.
Hvornår: Torsdag 29. januar
Hvordan: Facebook-link


Den ene halvdel af for mange venstrehænder

Hvis du hellere vil høre househits på dansegulvet, kan Train i Aarhus levere lørdag aften, hvor Anders K fra duoen TooManyLeftHands står bag dj-pulten - med support fra Lars Jespersen. 60 kr. i døren.

Hvad: Anders K
Hvor: Train Natklub, Toldbodgade 6, Aarhus
Hvornår: Lørdag fra kl. 23.55
Hvordan: Facebook-link

AVEC INDEX AW15 CPHFW PARTY
Line up: STEEN KONG & CHRISTIAN D'OR

THURSDAY 29TH OF JANUARY

DISCO & HOUSE ALL NIGHT (4/4)

FREE ENTRY

STEEN KONG & CHRISTIAN D'OR

These two guys sure knows about disco! Together they host the successful parties, Love Hangover, that sure brought the love to all Copenhagen disco-lovers during 2014. 

Steen Kong is one of the most central people in Copenhagen nightlife! He was the heart and brain behind the legendary nightclub Mantra and the label Multiplex. 
With an impressive vinyl collection and an impeccable taste, he is sure to make the dance floor boil and the ladies scream. 

Christian D'or, a real disco connoisseur, took Copenhagen by storm with his track "Hot Pants" under his synonym, "Disco Dick". Later to release the italo inspired single "Bijoux" with none other than the Danish disco-prince "Vinnie Who". 
He plays his danceable disco sets with great success all over Copenhagen and was one of the dj's who opened the floor at BlueVelvet back in November.
ANNONCE