Det er ingen synd at være overfladisk, men så skal overfladen også være i orden
Billedet stammer fra koncerten i Roskilde, ikke fra bogen
Timingen kunne næppe være bedre. 55.000 publikummer har netop stået på Dyrskuepladsen i Roskilde og tiljublet de australske boogie-legender AC/DC, og kort før udkom den danske udgave af bogen om dem i musikbiografiserien "Den illustrerede historie". Titlen er "High Voltage Rock'n'Roll".
Serien gør en dyd ud af at servere fortællingen om klassiske rockbands i en let spiselig indpakning. Indpakningen fylder ganske meget i denne sammenhæng. Et hav af fotografier, plakater, tegneserier, pladecovers og forskellige former for merchandise fylder siderne godt ud. Og gør bogen ganske interessant rent visuelt. Bevares, selve layoutet er ikke det mest ophidsende eller nytænkende, men den del af bogen fungerer.
Selve teksten er skrevet af den britiske journalist Phil Sutcliffe, der har fulgt AC/DC gennem mange år. Bortset fra anmeldelserne af de enkelte albums, der er udliciteret til forskellige skribenter. Dette koncept fungerer ikke. De enkelte anmeldere har vidt forskellige måder at tilgå det at skulle skrive om værkerne. Nogle anmelder. Andre nøjes med overfladiske, generaliserende betragtninger. Og på grund af den store udskiftning bogen igennem har man som læser dårlige forudsætninger for at læse sig ind på anmelderen og dennes udgangspunkt.
Selve historien er fortalt meget tro over for kronologien og uden voldsomme stilistiske virkemidler. Det er især starten af bandets karriere, der fortælles indgående og overbevisende om, mens de senere kapitler forfalder til en lidt for bevidstløs gennemgang af turnéer og albumindspilninger. En stor del af et bands karriere består naturligvis af disse, men hvad med brændstoffet, der holder lokomotivet i gang? Det bliver kun berørt i bisætninger.
Da bogen ikke har nogen form for blåstempling fra AC/DCs side, består materialet, når det drejer sig om hovedpersonerne og i vid udstrækning også bipersoner, udelukkende af interviews givet i andre sammenhænge. Sådan er det nu engang, når der ikke er tale om officielle biografier. Men tekstsiden savner noget unikt, der berettiger den. Noget, man ikke kan få i nogle af de andre bøger om bandet.
Nu når vi til bogens svageste punkt. Den let tilgængelige indpakning og det ganske appetitlige format burde ledsages af en tekstside, der er lige så nemt fordøjeligt. Det er på ingen måde tilfældet her. Skoen trykker for alvor, når man kaster sit blik på det danske sprog, der anvendes i bogen. Det flyder ikke. Man skal konstant hakke sig gennem sætninger. Der "joines", spilles "gigs" og "heavy" i et væk. Hvorfor ikke oversætte alt? Og alt for ofte lader det til, at der har oversat lidt for direkte, hvilket resulterer i mærkværdige sprogkonstellationer, der er svære at afkode. Hvad betyder hjerteomrørende? Passive former bliver adopteret uden hensyn til, at det på dansk bliver tungt og kluntet. Det hele lugter langt væk af, at oversættelsen er blevet hastet igennem. Man fornemmer ikke, at der er kælet for sproget.
Skal man sammenfatte, er det så afgjort den visuelle del af "Den illustrerede historie", der hiver de tre stik hjem. Men man skal nok være noget af en fan-boy for, at det er nok til at retfærdiggøre et køb.
Vurdering: 3 ud af 6 stjerner
