Nyhed

The Stooges-medlem død

Iggy Pop: Han var en vigtig del af vores gruppe og sin generation

Saxofonisten og The Stooges-medlemmet Steve Mackay er død efter en månedlang kamp mod sepsis (blodforgiftning), skriver Rolling Stone. Han blev 66 år gammel. 

Karrierens fineste minde er formodentlig hans medverken på The Stooges' klassiske album Fun House, som udkom i 1970, men han blev også et fast medlem af gruppen, da de blev gendannet i 2003. Han var derefter med på de to album, som bandet siden udgav – The Weirdness (2007) og Ready To Die (2013).

"Steve var en typisk amerkansk 60'er-knægt, fuld af generøsitet og kærlighed til alle, han mødte. Hver gang han satte læberne til saxen, oplyste han min vej og hele verden. Han var en vigtig del af vor gruppe og sin generation. At kende ham var at elske ham," skriver The Stooges-frontmand Iggy Pop på gruppens Facebook-side.


Ud over The Stooges samarbejdede Mackay med blandt andre Violent Femmes, Stevie R. Moore og Sonny Vincent. Han udgav desuden en række soloplader.

Stooges' guitarist Ron Asheton døde i 2009, og hans bror, trommeslager Scott Asheton døde sidste år.

Se Steve Mackay på scenen med Iggy Pop og The Stooges:

FÖLJ GAFFA PÅ FACEBOOK FÖR SENASTE MUSIKNYTT

ANNONCE