Den engelske Download Festival har annonceret, at de opkalder hovedscenen efter den afdøde Motörhead-sanger og bassist
Den engelske festival Download ved racerbanen Donington Park i midt-England meddeler, at den omdøber deres hovedscene for at ære den nu afdøde Motörhead-forsanger og -bassist, Lemmy.
Engelske Ian Fraser Kilmister, kendt under navnet Lemmy, som 28. december døde efter to dages kamp mod en særdeles aggressiv kræft, får nu opkaldt hovedscenen efter sig. Hovedscenen bliver således fremover kendt som "The Lemmy Stage".
Download har valgt at omdøbe sin hovedscene for at mindes forsangeren, som sammen med sit band skulle have spillet fredagaften på rockfestivalen, som finder sted i Donington Park i Leicestershire.
Ifølge arrangør Andy Copping er festivalen desuden i gang med at arbejde på en passende tribut. Festivalen har derudover i sin officielle line-up udskiftet Motörheads navn med en tegning af Lemmys velkendte sorte hat.
Download-festivalens program lyder i år på kunstnere som Rammstein, Black Sabbath og Iron Maiden og løber af stablen mellem den 10. og 12. juni.
Du kan her mindes Lemmy med et af Motörheads største hits, "Ace of Spades" (1980):