Nyhed

Ásgeir kommer til Danmark

GAFFA.dk - alt om musik.

Ásgeir kommer til Danmark til oktober, når han giver koncert i DR Koncerthusets Studie 1. Her kommer den islandske sanger blandt andet til at spille sange fra sit længe ventede andet album, "Afterglow", der udkom den 5. maj i år.

"Afterglow" er opfølgeren til debutpladen ”Dýrð í dauðaþögn” fra 2012, som senere blev udgivet med den engelske titel ”In the Silence.” Et album, der blev den bedst sælgende debutplade i Islands musikhistorie. 

Ásgeir spillede tidligere på året i Store Vega i København. Her spillede han, ifølge vores anmelder, en smuk koncert. Du kan læse hele anmeldelsen lige her


Den kommende koncert med Ásgeir er lørdag den 21. oktober klokken 21.00 i DR Koncerthuset, Studie 1. Billetsalget starter mandag 7. august.

Den første single fra "Afterglow" hedder “Unbound” og kan høres her:


ANNONCE