Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Det flyder med varme rytmer over land og rige, og når det er koldt udenfor, er der intet bedre sted at være, end indenfor på klubben

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Seksuel medicin til dit ansigt


Fik du ikke nok af HeadQuarters, da natklubben i sidste uge fejrede fødselsdag, er der god grund til at stikke derned på fredag, hvor Sexual Healing er på programmet. Som alt er det Mathias ”Passion Swayze” Smidt og Thomas ”Hucknall 7700” Dragsbæk, der serverer de skarpe rytmer, så forvent en fugtig fest til lyden af Chic og The Emotions.

Hvad: Sexual Healing

Hvor: HeadQuarters, Skovgaardsgade 1, Aarhus C


Hvornår: 20. januar fra kl. 19.00

Hvordan: Facebook-event


 

Afrogalskab på Rust

Rust i København fyrer fredag op for lækre, eksotiske rytmer, når Afrobeat Madness endnu engang er i huset. På plakaten er blandt andre King Stunn og J.J. Wild, og sammen vil de fylde main floor med masser af afrikanske rytmer, der gør det umuligt for dig ikke at ryste hofterne.

Hvad: Afrobeat Madness Special Edition

Hvor: Rust Natklub, Guldbergsgade 8, Kbh. N

Hvornår: 20. januar fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Vega fyrer op for ny klub

Ideal Bar præsenteres der denne weekend en ny månedlig klub for dem, der elsker reggae, dancehall og andre tunge rytmer. Mission Promotion står bag åbningen lørdag, og konceptet har de valgt at kalde for VYBZ.

Hvad: VYBZ CPH

Hvor: Ideal Bar, Enghavevej 40, Kbh. V

Hvornår: 21. januar fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Gents rykker ind på Natbar

Lørdag aften på Natbar byder på live-koncert med danske Gents. Foruden den lækre lyd fra den danske duo, er der to skarpe fyre bag pulten, Mathias Mesteño og Lewis P. Colston.

Hvad: Gents (Live)

Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V

Hvornår: 21. Januar fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Holder du den vildeste fest? Send info til fester@gaffa.dk

ANNONCE