Den tilbagelænede slackerrocker gæster landet endnu engang
I forbindelse med det fjerde fuldlængdealbum "This Old Dog", som udkommer 5. maj, kommer Mac DeMarco til Danmark som en del af en større Europa-tourné.
Arrangementet vil finde sted den 9. august i Den Grå Hal i København.
Den canadiske singer-songwriter har efterhånden fået etableret et bredt publikum med sin uhøjtidelige og jordnære tilgang til musikken. Efter albummet ”Salad Days” fra 2014 har Mac DeMarco i hvert fald bibeholdt hærskarer af trofaste fans, og dette har da også bragt ham til Danmark flere gange i løbet af sin karriere, senest på Roskilde Festival i 2016 og i Store Vega i 2015, hvor GAFFAs udsendte anmelder ikke var bleg for at kalde canadieren for ”talsmand for en generation”. Og mon ikke Den Grå Hal er en god setting til en aften i selskab med Canadas moderne humørspreder.
Billetsalget starter fredag den 3. februar kl. 10:00.
Mac DeMarco har netop offentliggjort to nye sange fra det kommende album: