Nyhed

Strøm Festival er klar med det fulde program

x

Strøm Festival, der i år foregår fra den 2.–5. august i København, er nu klar med det fulde musikprogram. Som sædvanlig er der lidt for enhver smag inden for den elektroniske musikgenre, og som noget særligt i år kan de mindste også være med til festen. Det er 11. gang, at Strøm Festival fylder byrum i København og Frederiksberg med elektroniske begivenheder, og nu er holdet bag klar med de sidste musiknavne til årets festival.

 

Tag børnene med til rave


Måske har tilkomst af børn medført, at du ikke længere får tid til at feste som i de unge dage? Det kan du råde bod på lørdag den 5. august og også tage de små med i Bavnehøjbadet til Børnebaderave. Her omdanner Copyflex den danske børnesangskat til elektroniske numre, som alle børn kan danse og hoppe med til. Entertaineren Thomas Vibe inviterer til ”Vibes Alt For Vilde Børnedisko”, hvor han med tasken fuld af blokfløjter sammen med børnene fløjter sig igennem elektroniske numre. Også Master Fatman kommer på besøg og spiller børnevenlige elektroniske numre.

 

Strøm 2017: Børnebaderave


Hvor: Bavnehøjbadet

Hvornår: d. 5. august fra 12-18

Line-up: Copyflex, Thomas Vibe & Master Fatman


 

Dans solen ned over byens tage

Det er efterhånden blevet en tradition, at solen danses ned over byens tage på det røde tag ved DGI-byen under Strøm Festival – og i år er ingen undtagelse. Danske Sekuoia og norske Djuma Soundsystem spiller begge live, mens Saint Cava, Be Svendsen & DJ DeQroix dj’er sig gennem forskellige afarter af den elektroniske musik.

 

Strøm 2017: Red Roof

Hvor: DGI-Byen

Hvornår: d. 5. august fra 18-01

Line-up: Sekuoia, Djuma Soundsystem, Saint Cava, Be Svendsen og DJ DeQroix

 

Havefest med elektroniske legender

Danske Laid Back behøver vist ingen større introduktion. Bandet nærmer sig med hastige skridt deres 40-års jubilæum, og de har for længst bevist deres værd med internationale 80'er-sællerter som ”Sunshine Reggae” og ”White Horse”. De er dog stadig aktive, mest på livefronten, og har i 2017 allerede spillet jobs på Ibiza, i Berlin og i Brasilien.

Torsdag d. 3. august under Strøm Festival holder spiller de i haven på Bakkehusmuseet, hvor sjældne og farverige blomster pryder omgivelserne. Det er en sjælden koncert fra duoen i København, og opvarmningen leveres af Asger Nørregaard.

 

Strøm 2017: Havefest m. Laid Back

Hvor: Haven i Bakkehuset

Hvornår: d. 4. august fra 18-03

Line-up: Laid Back og Asger Nørregaard

 

 

Rulledisko by night

Strøms rulledisko er forlængst offentliggjort, men når lyd og lys slukkes kl 22 udenfor, inviterer en samling af Kødbyens barer på efterfest. På Jolene spiller det berlinske house-fænomen Tama Sumo sammen med sydamerikanske Lakuti. På Bakken har Club Highlife inviteret norske Skatebård, der blander disko og house, mens Onsdagsklubben spiller soul, funk, boogie, disko og alt derimellem på Mesteren og Lærlingen.

 

Strøm x Onsdagsklubben:

Hvor: Mesteren & Lærlingen

Hvornår: d. 2. august fra 22-03

Line-up: Nayan, Marni, Post, Bagge & Simon

 

Strøm x Club Highlife: Skatebård

Hvor: Bakken

Hvornår: d. 2. august fra 22-05

Line-up: Skatebård, Louis Petri, Krillefar & Villads

 

 

Strøm x Jolene: Tama Sumo & Lakuti

Hvor: Jolene

Hvornår: d. 2. august fra 22-04

Line-up: Tama Sumo, Lakuti & Gejser

 

 

Varm op med Laid Backs klassiker "White Horse":

 

ANNONCE