Nyhed

Hvad vil du spørge bogaktuelle Wafande om?

x

Wafande er aktuel med selvbiografien "Se mig i dag" skrevet i samarbejde med Michael Holbek.

Lige siden Wafande i 2011 sendte danskerne ud på dansegulvet med sangen "Giv mig et smil", har den platinbelønnede danske reggae- og dancehall-sanger været en stjerne. Hans sange inviterer fortsat til fest, hver gang han går på scenen, men han bruger også sin musik til at overvinde fordomme af den slags, han selv kender til. "Se mig i dag" er en fortællingen om en Christania-dreng, der blev forladt af sin far og stadig savner ham. Om en mand, der elsker sin hippie-mor højt. Om en musiker, der føler sig anderledes alle andre steder end på scenen. 

I anledning af bogen bringer vi et interview med Wafande, og vi synes, I, kære læsere, denne gang skal have muligheden for at stille ham nogle spørgsmål. Så hvis I har noget, I altid gerne har villet spørge Wafande om, er det bare med at komme til tasterne i kommentarfeltet herunder eller på Facebook, Instagram eller Twitter med hashtagget #wafandesvarer, senest onsdag den 14. juni klokken 9, så svarer Wafande på spørgsmålene kort efter.

ANNONCE