Nyhed

Carl Emil Petersen tager på ny stor turné – helt solo

GAFFA.dk – alt om musik

Carl Emil Petersen afslutter denne weekend sin første turné med sit nye backingband, efter at han i foråret forlod Ulige Numre, der i samme forbindelse gik i opløsning. Sangeren og sangskriveren er dog klar med nye koncertdatoer til februar og marts, men næste gang vil han drage ud på landevejen helt alene, kun med sin guitar under armen.

"Jeg har altid haft lyst til en dag bare at pakke en bil og tage af sted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig: Jeg tager på min første omfattende soloturné i hele landet," udtaler Carl Emil Petersen.

Petersen udsendte i oktober sit første soloalbum, Natradio. Udspillet fik en pæn firstjernet anmeldelse af GAFFAs Jan Opstrup Poulsen, der blandt andet skrev: "Som sangskriver er Carl Emil Petersen altid sikker i sit budskab med indlagt skrøbelighed i sin levering. Det er den melankolske storbypoet, og han har stadig let ved at lyde som en dansk sommernat. Her klinger Natradio og Edderkop rent under nattens beskyttende vinger, hvor han befinder sig på sikker grund."


LÆS OGSÅ: Uimponeret solodebut fra den melodistærke storbypoet

Carl Emil Petersen fulgte albummet op med en turné, som GAFFA anmeldte på Atlas i Aarhus. Her uddelte anmelder Camilla Palmann hele fem stjerner med følgende konklusion: "Noget tyder på, at Carl Emil har fundet sig et sted at stå – uden at flygte fra fortiden, men ej heller frygte noget for fremtiden."

LÆS OGSÅ: Carl Emil har fundet sit eget sted at stå


Artiklen fortsætter under videoen

Carl Emil Petersen kan opleves følgende steder – billetsalget er i gang:


1. februar: Nygadehuset, Aabenraa

2. februar: Sønderborghus, Sønderborg

3. februar: Tønder Kulturhus, Tønder

8. februar: Ringsted Kulturhus, Ringsted

9. februar: Stars, Vordingborg

10. februar: Tøjhuset, Fredericia

15. februar: Paletten, Viborg

16. februar: Viften, Rødovre

17. februar: Muzikhuset Bornholm, Rønne

22. februar: Fermaten, Herning

23. februar: Plantagehuset, Thisted

28. februar: Klauzdal, Herlev

1. marts: Pavillonen, Cafésalen, Grenaa

2. marts: Kulisselageret, Horsens

3. marts: Badeanstalten, Slagelse

8. marts: Johannes Larsen Museet, Kerteminde

9. marts: Walthers Musikcafé, Skanderborg

10. marts: Taastrup Teater, Taastrup

14. marts: Huset Esbjerg, Esbjerg

15. marts: Tobaksgaarden, Assens

16. marts: Musikkens Hus, Øvre Foyer, Aalborg

17. marts: Skive Teater, Skive

21. marts: Borgerforeningen Svendborg, Svendborg

22. marts: Musikhuset Aarhus, Lille Sal

23. marts: Nordborg Slots Efterskole, Nordborg

24. marts: Magasinet, Odense

29. marts: Hotel Cecil, København

30. marts: Hotel Cecil, København

 

Carl Emil Petersen kan også opleves med band fredag den 17. november på Tapperiet i Køge og lørdag den 18. november på Kulturmaskinen i Odense.

 

 

 

ANNONCE