Nyhed

Smukfest er klar med spilleplanen

GAFFA – alt om musik

Cirka 150 programpunkter har fået fastsat tid og sted

Smukfest er nu klar med spilleplanen til årets festival. I alt cirka 150 programpunkter har fået fastsat tid og sted, men der mangler stadig 26 navne fra det danske vækstlag, som optræder på Smukfests opvarmningsfestival, Live Camp i dagene før festivalen. Dét program bliver offentliggjort i juni måned, og det samme gælder for Udsigten, festivalens samtalescene, som ifølge Smukfest byder på "nogle af landets bedste og mest underholdende tænkere."

Smukfest åbner onsdag den 7. august med folkrockbandet Thorvalds Kapel, der også spillede på den allerførste Skanderborg Festival i 1980. Thorvalds Kapel spiller klokken 10 på Sherwoodscenen, og første navn på festivalens største scene, Bøgescenen bliver vinderen af LiveCamps Udvalgte, der går på klokken 15.30, mens Medina åbner den næststørste scene, Stjernescenen klokken 16.15.


Efter fem dage med blandt andre Robbie Williams, Calvin Harris, Years & Years, Suede, Clean Bandit, Martin Garrix og Liam Gallagher (sidstnævnte spiller i øvrigt kun på festivalens næststørste scene, altså Stjernescenen, samtidig med Christopher på Bøgescenerne), lukker og slukker Smukfest søndag 11. august klokken 21.30 med Anne, Sanne og Lis på Bøgescenerne.

Læs hele spilleplanen her.

LÆS OGSÅ: Se trailer til ny Liam Gallagher-dokumentar: – Jeg ved, hvor fed jeg er


ANNONCE