Nyhed

Wonderfestiwall er klar med det fulde program

GAFFA – alt om musik

Blandt andre Emil Kruse, Emil Lange og Iris Gold melder sig klar

Wonderfestiwall ved Allinge på Bornholm 15.-18. august fuldender årets program med Emil Kruse, Iris Gold, Elias Boussnina, Emil Lange, Artigeardit, Mangera samt Wonder Supreme Team, som bliver en bornholmsk musikalsk overraskelse blandet med københavnsk stjernestøv.

I alt 31 navne vil optræde i de naturskønne omgivelser, også kendt som Slotslyngen. Musikprogrammet byder på både etablerede og nye navne fra især ind-, men også udland, nærmere betegnet Nik & Jay, L.O.C., Suspekt, Dagny (NO), The Minds of 99, Nico & Vinz (NO), Phlake, Svea (SE), Karl William, TV-2, Oh Land, Folkeklubben, Katinka, Shaka/Wafande, Magtens Korridorer, Emil Kruse, Nicklas Sahl, Skinz, De Danske Hyrder, Iris Gold, Ea Kaya, Lightwave Empire, Humørekspressen, The William Blakes, Emil Lange, Elias Boussnina, The Entrepreneurs, Boundaries, Mangera & Wonder Supreme Team.


Der vil igen være tre scener på Wonderfestiwall: hovedscenen Ankermyr, den overdækkede Opalen og Sletten med upcoming kunstnere. 

Billetsalget er i fuld gang via festivalens hjemmeside, og det er også muligt at købe pakkerejse med bus fra København eller Ystad og retur.

Varm op med Iris Gold fra GAFFA-Prisen 2018:

ANNONCE