Nyhed

Se sommerens varmeste video fra Megan Thee Stallion og Nicki Minaj

GAFFA.dk – alt om musik

Se den længeventede video til Megan Thee Stallions sommerhit "Hot Girl Summer" med Nicki Minaj og Ty Dolla Sign – og en masse rystende numser. 

Siden Megan Thee Stallion udgav "Hot Girl Summer" i begyndelsen af august måned, har fans ventet i spænding på videoen. Begge de etablerede navne Nicki Minaj og Ty Dolla Sign er nemlig feature på sangen, og Minajs tilstedeværelse lover altid en musikvideo ud over det sædvanlige, tænk bare på "Anaconda".  

Megan Thee Stallion er en upcoming rapper, som har taget sit navn efter Houston-slangordet for høje piger: hingste. I den nye video ligger den høje Megan Thee Stallion ved siden af væsentligt mindre Nicki Minaj på to solsenge, og de to kvinder spytter nogle rim, som man let bliver rød i kinderne af – imens der rystes røv omkring dem, som om der ikke var nogen dag i morgen. 


"Hot Girl Summer" er Houston-rapperens nyeste single og kommer efter hendes tredje album Fever, hvor det hårdtslående hit "Cash Shit" featuring DaBaby er at finde på. 

 

ANNONCE