Nyhed

Per Vers udgiver nummer med Portishead-medlem

GAFFA.dk – alt om musik

Efter flere års ventetid er det fælles projekt nu klar til at blive hørt

En Brexit, et års lockdown og en masse kalendermåneder efter, at Per Vers første gang luftede tanken om en potentiel kollaboration med Geoff Barrow fra triphop-legenderne Portishead er et musikalsk samarbejde mellem de to essentielle karakterer i henholdsvis dansk og engelsk hiphop nu blevet en realitet. 

På den ene side har vi den jyske rap-veteran, freestyle-rapper, tidligere MC’s Fight Night-vinder og senere MC’s-dommer Per Vers. På den anden side har vi den engelske producer og instrumentalist Geoff Barrows. Foruden at have lavet soundtracks til film og produceret musik for andre artister har Barrow også tjener som producer, dj og instrumentalist i 1990’er-triphop-stilskaberne Portishead, og så er han en nuværende del af hiphop-gruppen Quakers. 


De to talentfulde og erfarne herrer har nu stukket hovederne sammen og lavet nummeret "Grav din egen grav". Det hele startede, da Per Vers for fire år siden delte følgende statusopdatering fra sin Facebook-side:

"PORTISHEAD er et af mine yndlingsbands, og især første plade DUMMY står som et perfekt mesterværk og et af de mest skelsættende albums for mig. Den sidste uge har Portisheads producer Geoff Barrow kørt en indsamling til kræftramte kvinder, hvor det højeste bidrag får en dag med Geoff i hans studie. 

Det skal da prøves tænkte jeg – tolvhundrede pund er nok til at vinde, det er fanme da billigt for audiens hos et geni, og hvis jeg bliver overbudt, så går pengene da til noget godt. I dag endte auktionen, jeg lagde snedigt mit bud fem minutter i lukketid, og nu skal jeg altså til Bristol til efteråret og lave et nummer med triphoppens fader".


Det lykkedes i dén grad, og nu kan "Grav Din Egen Grav" langt om længe høres lige her:

LÆS OGSÅ: Per Vers i kamp for knus og kunst 


ANNONCE