Nyhed

Sæsonens første danske festival melder udsolgt – og klar med endeligt program

GAFFA.dk – alt om musik

Nordic Noise Festival finder sted i Amager Bio 7. og 8. maj

Mens den ene festival efter den anden aflyser i landene omkring os, insisterer københavnske Nordic Noise Festival på at gennemføre. Festivalen, der fokuserer på hardrock og metal, er dog noget mindre end de festivaler, der har kastet håndklædet i ringen og finder sted inden døre – i Amager Bio den 7. og 8. maj. Dermed må den siges at være sæsonens formodentlig første danske rockfestival, og nu melder den udsolgt – og klar med det endelige program.

Grundet covid-restriktioner udgår de svenske bands Transport League og Puteraeon desværre, men til gengæld får den nye danske gruppe Timechild (billedet) mulighed for at optræde. Gruppens medlemmer består af erfarne musikere kendt fra hardrock- og metalbands som Junkyard Drive, Sea, Myrkur og Tainted Lady. Guitarist og medstifter Emil Birkmose udtaler:

"Vi glæder os til endelig at kunne vise publikum, hvad Timechild står for på en så stor begivenhed som Nordic Noise."


Mere praktisk info kommer efter den 18. april – når festivalen ligesom resten af branchen afventer regeringens ekspertgruppes melding om større events og forsamlinger.

Sidste år blev Nordic Noise i øvrigt afviklet som streamet festival.

LÆS OGSÅ: Judas Priest udskyder Europaturné til 2022


Den endelige lineup er som følger:

Illdisposed 
Mercenary
Hatesphere
Grumpynators
Statement
Pectora
I'll Be Damned
Demolizer
Meridian
Timechild
 

Varm op med Timechilds "Bite of Frost":

ANNONCE