Drop forfængeligheden og stil de dumme spørgsmål

AMBITIØS. Jakob Methias Vase Moxon vil hele tiden lære mere som studerende. Drivkraften er ikke talentet, men nysgerrigheden og lysten til at suge viden til sig.

Mængden af drømme og ambitioner er ikke til at tage fejl af, og ønsket om at vide så meget som muligt er en livs-driver for den 26-årige aarhusianer, Jakob Methias Vase Moxon. 

Han bor i Aarhus sammen med sin kone og to børn. Og til sommer kan han kalde sig selv for maskinmester efter fire et halvt års studie. Et studie, der handler om at mestre de energisystemer, der driver vores samfund og som for eksempel sikrer os el, vand og varme i dagligdagen.

Jakob er ikke født med et særligt talent og skoletid har aldrig været lig med nemhed. Men iveren efter at blive klogere har været en stor motor for, at Jakob snart kan kalde sig for maskinmester, en dygtig en af slagsen.

Turen går til Schweiz 
Men inden studiet er færdigt, skal Jakob på sit sidste semester i praktik og skrive bachelorprojekt ved CERN, som er den Europæiske Organisation for højenergifysik, der har base i Schweiz og er verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. 

”Jeg vil vide så meget som muligt inden for min faglige verden, og hvordan den tekniske verden er skruet sammen. For mig er CERN et enestående sted, som søger svar på de største naturvidenskabelige spørgsmål og stedet, hvor grundlæggende teknologisk udvikling og innovation fostres.”

En praktikplads hos CERN er ikke for alle. Det kræver, at man stiller krav til sig selv, er ambitiøs og går op i sit studie. 

”Hvis du skal kunne påberåbe dig ansvaret og titlen som fremtidens tekniske leder, som du bliver uddannet til på Aarhus Maskinmesterskole, skal du som studerende sgu arbejde hårdt og brænde for det, du lærer. Jeg er aldrig kommet sovende til noget, men er kommet langt, fordi jeg rent faktisk interesserer mig for det, jeg laver. Det er der ikke så meget hokus pokus i.”

Stil de dumme spørgsmål
For Jakob er livet som studerende i høj grad et spørgsmål om at være nysgerrig, dedikeret og suge mest mulig viden ud af uddannelsen. For at være videbegærlig er det nødvendigt, at man kan lægge sin forfængelighed på hylden og turde at stille sig op.      

”Det er nogle dygtige undervisere, og rammerne er der for at få en god uddannelse. Ansvaret ligger meget på den enkelte studerende. Jeg stiller tusinde spørgsmål til mine undervisere, og mange af dem er ret dumme og åbenlyse, men det gør mig klogere.” 

Jakob har også anskaffet sig telefonnummeret på alle sine undervisere, og det er ikke en sjældenhed, at han griber telefonen og ringer til hans undervisere udenfor studietiden. 

”Jeg synes, det er et stort privilegie, at vi har undervisere, der går så meget op i deres undervisning, at de er villige til at tage telefonen og give sig tid til en snak med mig omkring de ting, vi lige har lært i undervisningen.”, og fortsætter:   

”Jeg har også medstuderende, der ikke benytter sig af at suge så meget viden til sig, og det synes jeg er en skam. For i min optik handler uddannelse om at tilegne sig så meget viden som overhovedet muligt omkring de emner, som optager og tænder én i særlig grad. Og jeg bliver klog, fordi jeg er videbegærlig, ikke fordi jeg har en unaturlig høj IQ.”

Arrogance 
Jakob føler, at nogle kan opleve hans facon som arrogant og frembrusende, men det er et mærkat, der følger med, når man er stålsat på at sætte barren højt og blive dygtigere. Han vil ikke gå på kompromis med sin nysgerrighed og passion for det, han går op i.   

”Som maskinmester skal jeg ud på arbejdsmarkedet og finde løsninger på samfundets tekniske problemstillinger, som for eksempel den bæredygtige omstilling af vores energisystemer. Og det løser jeg sgu ikke, hvis jeg ikke tror på min egne evner og har en personlig passion for at løse det.” 

En ting er i hvert fald helt sikkert: forfængeligheden er ikke pakket i kufferten, når turen går til Schweiz.