Nyhed

Palace Winter udgiver ny "gyselig" single – hør den her

GAFFA.dk – alt om musik

Den dansk/australske duo drager også på turné, men lægger desværre ikke vejen forbi Danmark i denne omgang

I starten af pandemien holdt Palace Winters Carl Coleman sig beskæftiget i isolationen med at se gyserfilm. Det varede ikke længe, før lignende temaer begyndte at inspirere nye sange. Frygten og paranoiaen i filmene syntes at reflektere samtiden, og resultatet er Palace Winters nye single “Slasher”. Hør den nedenfor.

Tilblivelsen af sangen var første gang i lang tid, at dansk/australske duo var sammen fysisk for at skrive musik. Den proces blev dog afbrudt af en gyselig gæst:


“Da vi lavede denne her sang, fik jeg COVID og var nødt til at isolere mig i en uge på et lille corona-hotel. Den bizarre situation fik mig til at reflektere over den kendsgerning, at der er denne “morder i gaderne”, og for mange af os er der en lille chance for at undgå den. Pludselig fik jeg stillet tre måltider foran døren om dagen, der var ingen kontakt med andre mennesker, og den eneste friske luft, jeg kunne få, var på en trist parkeringsplads ved et indkøbscenter. Det var lige så dystopisk som en zombie-film,” fortæller den ene halvdel af Palace Winter, Carl Coleman, i en pressemeddelelse.

Keyboardspiller og producer Caspar Hesselager har ligeledes reflekteret over Carls infektion, og hvordan duoen forsøgte at få det bedste ud af situationen og komme videre fra oplevelsen: 

“Efter alvoren med COVID i 2020 ønskede vi at lave noget sjovt og dansabelt. Så vi udviklede et beat, der er inspireret af 90’ernes drum'n'bass og navne som The Prodigy, Portishead og så videre,” fortæller den anden halvdel af Palace Winter, Caspar Hesselager i samme pressemeddelelse.


Singlen ”Slasher” markerer starten på gruppens europæiske efterårsturné, der falder i forlængelse af en række koncerter herhjemme i september. Se datoerne, hvor de kan opleves, nederst i artiklen, og køb billet lige her. Fik man ikke hørt Palace Winter herhjemme i september, er der dog også en enkelt mulighed endnu, når de optræder ved arrangementet Tambourhinoceros presents på Hotel Cecil i København den 10. december.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Den dansk-australske duo skruer op for synth-takterne

Hør ”Slasher” lige her:

Palace vinter kan opleves følgende datoer i Europa:


15. november – Nochtwache, Hamborg, Tyskland
16. november – Privatclub, Berlin, Tyskland
18. november – Paradiso, Amsterdam, Holland
20. november – Omeara, London, England
22. november – The Hope & Ruin, Brighton, England
23. november – Thekla, Bristol, England
24. november – Gorilla, Manchester, England
26. november – King Tut’s Wah Wah Hut, Glasgow, England
27. november – The Wardrobe, Leeds, England 

ANNONCE