Nyhed

Vippede Eilish og Bieber af pinden og nu klar til Samsung Music Galaxy Rewind 16. december i TAP 1

GAFFA - alt om musik

Stemmen er lys, fyldig og glasklar og bevæger sig sikkert og overlegent igennem oktaverne, med overskud, ro og inderlighed. Maximillian er lyden og klangen af ungdom og nutid men udtrykker samtidigt en ro og livsindsigt, som en garvet og erfaren verdensborger

Og det er den 22-årige Frederiksberg-dreng ved at udvikle sig til med syvmileskridt. Ikke mindst i Asien har Maximillians melodiøse, melankolske og personlige popmusik gået rent ind. Ganske sensationelt gik Maximillian #1 med Beautiful Scars på et af de største markeder i Asien, og vippede i processen stjerner som Billie Eilish og Justin Bieber af pinden.

Førstepladsen på Filippinerne, hvor Beautiful Scars gik triple-platin og tilmed blev det mest afspillede nummer på Youtube i 2020, har sendt Maximillian på kurs mod flere internationale bedrifter. 


Den norske popstjerne, Astrid S, tog kontakt og fik danskeren med på genudgivelsen af mega-hittet Hurts So Good og med mere end 100 millioner streams på Spotify er Maximillian på imponerende vis lige nu blandt de fem mest streamede danske navne på verdensplan – en liste, der også tæller Mø, Volbeat, Martin Jensen og Lukas Graham.

Maximillians Skyld
Maximillian har ikke kun en imponerende udebane statistisk, men har længe været et varmt navn på de nationale breddegrader. Tilbage i 2017 TV-debuterede han ved P3 Guld, streaming-tallene er kun gået op ad, han har triumferet på Smukfests Bøgescene, og man har kunnet følge ham helt tæt på i DR3-dokumentaren Maximillians Skyld.

Maximillian har tidligere med stor succes optrådt ved Samsung Music Galaxy. Han er en ung, ambitiøs og innovativ kunstner, der med sine stærke og ofte dybt personlige sange er præcis den form for artist som Samsung Music Galaxy ønsker at støtte og præsentere. 

gallery_large

Samsung Music Galaxy Rewind
Maximillians univers er moderne pop med nuancer af både RnB og triphop. Tekst, musik og produktion går for alvor op i en højere enhed, når Maximillian kaster sig over musikken. Lyden er blød og sjælfuld og ambitionerne stiler direkte mod dine playlister, din julefrokost og ikke mindst Samsung Music Galaxy Rewind, den 16. december i TAP 1.


Her kan du høre Maximillians mange hits i levende live fra scenen, på en helt igennem forrygende popaften, hvor også Artigeardit, Lord Siva, Ericka Jane, Alexander Oscar og Off Bloom optræder. Det bliver et brag af et show den, og her kan du vinde billet med ledsager.


ANNONCE