Nyhed

Hiphop-duoen error.is.human lancerer udstilling på dansk museum

GAFFA.dk – alt om musik

Gruppens debutalbum fra i år vil blive præsenteret som en fysisk installation på Aros

Tidligere på året udgav den dansk-eritreanske rapper Negash Ali og producer DJ Static albummet error.is.human - vol 1 under kunstnernavnet error.is.human. Musikerne er nu gået sammen med Aros Kunstmuseum om en udstilling, hvor albummet bliver præsenteret som en fysisk installation.

Udstillingen, som kan opleves hele oktober måned, befinder sig på Niveau 3 og Auditoriet og vil sætte fokus på error.is.humans visuelle udtryk, hvor man som besøger vil blive ”guidet rundt i en musikalsk tankestrøm, hvor det eksplosive lydbillede maler scenarier som en kunstner i opgør med sine dæmoner”. Der vil desuden være gratis indgang på åbningsdagen.


Med error.is.human er Ali Negash og DJ Static gået sammen om en fælles vision: musikalsk udvikling uden grænser. Gruppen ønsker at destruere den stereotype opfattelse af hiphop-kulturens negative sider ved at udfordre og udvide de rammer, som genren normalt bliver dyrket i.

LÆS OGSÅ: Negash Ali om sin solodebut

GAFFAs anmelder var yderst begejstret for error.is.humans debutalbum, som blev tildelt fem ud af seks stjerner.


Udstillingen lanceres den 1. oktober kl. 19.00-20.30 med en liveoptræden. Koncerten er gratis efter betalt entré til museet. Tilmelding er dog nødvendig og finder sted lige her.

Forbered dig på oplevelsen med videoen til "awful.breed":


ANNONCE