Nyhed

Nu skal headsettet være bæredygtigt

GAFFA.dk - alt om musik

Et nyt headset til både musik og spil er ikke alene trådløst, det er også designet med bæredygtighed for øje

En af de helt store spillere indenfor lydudstyr til både musik og lyd er Logitech, og under deres brand Logitech G har de lige lanceret deres nye G435 Lightspeed Wireless Gaming Headset, der blandt andet har haft et tæt øje på bæredygtighed.

Logitech selv fortæller i en pressemeddelelse, at G435 er certificeret CarbonNeutral, hvilket betyder, at Logitech finansierer certificerede kulstofudligninger af høj kvalitet for at reducere produktets kulstofpåvirkning til nul.


Headsettet er fremstillet af mindst 22% genbrugsindhold af de samlede plastkomponenter, og Logitech fortæller, at papiremballagen kommer fra FSC-certificerede skove.

Det skulle dog ikke betyde, at der har været et mindre fokus på lydkvaliteten, og Logitech har derfor udstyret headsettet med 40mm drivere, der skulle levere en meget rig lyd. Samtidig er der dobbelte stråleformede mikrofoner, der skulle eliminere mikrofonarmen og reducere baggrundsstøjen.


Headsettet vejer kun 165 gram, hvilket skulle betyde, at det er behageligt nok til, at du kan have det på hele dagen.

Logitech oplyser dog også, at designet er optimeret mindre hovedstørrelser, så det er ikke os alle, der vil kunne bruge det.

Der er også indbygget en volumenbegrænser, så du ikke kommer til at skrue for meget op for lyden.


LÆS OGSÅ: Slut med YouTube-musik på Discord

ANNONCE