Nyhed

Aarhus får nyt spillested

GAFFA.dk - Alt om musik

Sidste år blev det offentliggjort, at foreningen Det Turkise Telt skulle overtage driften af Aarhus-spillestedet Atlas. Nu slår de den 10. marts dørene op for Aarhus’ nye spillested Turkis til en stort anlagt åbningsweekend med fest og musik – blandt andet tyrkiske Islandman og franske Les Frères Smith.

Foreningen Det Turkise Telt, der står bag, er en nonprofit organisation, der har til formål ”at gøre det ukendte mindre fremmed”. Det har de gjort de sidste ti år med scener forskellige steder i Aarhus, blandt andet med en scene under Aarhus Festuge og Roots&Hybrid-Festival under Spot Festival, hvor man har kunnet opleve forskellige blandinger af traditionsbåren verdensmusik under paraplyen ”Roots&Hybrid”.

"Turkis bliver hjem for dem, der ønsker øjen- og øreåbnende oplevelser inden for forskellige kulturelle former og udtryk. Publikum kan se frem til at eksperimentere, danse vildt og fortabe sig i nye universer i et hus, hvor vi sammen gør det ukendte mindre fremmed,” udtaler spillestedets daglige ledelse alias administrativ leder Thomas Beyer, kunstnerisk leder Baris Citirikkaya og markedsføringschef Katinka Bak Bramsen.


De får nu fast grund under fødderne i bygningen, hvor spillestedet Atlas lå førhen, med håb om at skabe et nyt rum, hvor alle kan opleve både ude og hjemme og blive en del af en ny generation af kulturinstitutioner med nye ambitioner for, hvordan kulturen eksisterer mellem os.

Ud over at præsentere musik og kunst fra både lokale og udenlandske miljøer vil Turkis også invitere til fællesspisninger, markeder og lytteklubber. Alt sammen på en bund af ægte tæpper

Det Turkise Telt vandt i 2015 en DMA for ”Best World Venue” og en AOA Byens Bedste året efter for bedste spillested.


LÆS OGSÅ: Det Turkise Telt skal drive Aarhus-spillested

Åbningsprogram:

TORS 10.03.


19:00 - 23:00

DJ SPINCYCLE

OJA

LES FRERES SMITH

FRE 11.03.

15:00 - 19:00

OFFICIEL ÅBNINGSRECEPTION

DJ VORES VEN & PIKIPIKIUNIVERSE

MAD

20:00 - 02:00

ISLANDMAN

DJ IPEK

LØR 12.03.

19:00 - 02:00

MAMBE & DANOCHILANGO

URBAN CONNECTION

SØN 13.03.

12:00 - 15:00

YOGAKONCERT x Orhan Özgür Turan

VERDENSKULTURHJØRNET TALK x DJ SABS

ANNONCE