Nyhed

Ny aktiv højttaler fra danske Argon Audio

GAFFA.dk -Den danske hi-fi-producent Argon Audio har lige lanceret deres nye serie af aktive højttalere, Fenris. Højttaleren er designet og udviklet i Danmark og lover at være fuld af nye features. alt om musik

Selvom Danmark er et lille land, har vi en række yderst kompetente audioproducenter, og Argon Audio har lige lanceret deres nyeste serie af aktive højttalere, Fenris. Denne højttalerserie bygger videre på de tidligere Alto- og Forte-højttalere, og Argon Audio oplyser i en pressemeddelelse, at de nye højttalere skulle løfte lydkvaliteten i prisklassen, og at de er fyldt med nyeste features.

”Der findes ikke andre produkter i denne prisklasse med den samme alsidighed og høje kvalitet som fås i vores nye Fenris-højttalere,” skriver Argon Audio i deres pressemeddelelse.

Højttalerne er, hvad Argon Audio selv kalder, ægte aktive højttalere. De har en dedikeret forstærkerkanal til hver enhed, hvilket giver fire kanaler i alt, samt et aktivt delefilter.


Derved kan højttaleren styres bedre og mere præcist på DSP-siden, oplyser Argon Audio.

Basporten er også nyudviklet, og kombineret med deres specialudviklede enheder skulle selv de mindste højttalere i Fenris-serien spille med en fylde og dybde, der skulle kunne tilfredsstille selv de mest inkarnerede baselskere, mener Argon Audio.

LÆS OGSÅ: Dansk WiFi-højttaler får kopieringsvenligt design


ANNONCE