Høje festivalambitioner for København

AiaSound løber af stablen den 11.-13. august i år, og ambitionen er at blive den foretrukne festival for københavnere mellem 25-35 år inden 2025

AiaSound går målrettet efter en drømmende og dansende helhedsoplevelse, hvor musik, indretning, lyd og lys, miljø, natur og det åbne hav smelter sammen til en større enhed. Ambitiøse målsætninger, men holdet bag festivalen oplever stor entusiasme og optimisme i forhold til omverdenens reaktion på årets festival i august.

Musikprogrammet er særdeles stærkt inden for en bred ramme af Hip Hop, DJ’s, House, EDM, Soul og R’n’B. Internationale navne som Tiësto, Tyga, Becky Hill og Steve Aoki er allerede offentliggjort, flankeret af nationale træffere som Tobias Rahim, Kesi, Clara, Artigeardit og CHEFF Records. Men der er mere i posen. Inden for kort tid vil AiaSound offentliggøre yderligere fire navne for at gøre årets lineup komplet. Helt konkret lover arrangørerne at løfte sløret for en ny international artist, som får dansk festivaldebut til august.

Tjek det forløbelige program ud her. 

Københavnerfestival for københavnere
”Vi er så taknemmelige for, at vores eksistensgrundlag har givet genklang i københavnernes åbne arme, og at vores produkt dækker et behov”, udtaler Frederik Kjærgaard, medstifter af AiaSound.

Danmarks hovedstad er en særdeles populær by af internationalt format. Såvel et oplagt turistmål som kernen i hverdagen for byens borgere. En hovedstad, der er gået fra tung forurening, nedslidning og tæt på bankerot fra starten af 90’erne til ”verdens cykelhovedstad” med rent badevand, bedre og flere boliger og et konstant stigende udbud af muligheder og initiativer i dag.

Vi er så taknemmelige for, at vores eksistensgrundlag har givet genklang i københavnernes åbne arme, og at vores produkt dækker et behov Frederik Kjærgaard, medstifter af AiaSound

Med sin smukke beliggenhed, profil og musikprogram spiller AiaSound helt naturligt ind i denne fortælling og udvikling. Ifølge festivalen med byens borgere og DNA helt ind til kernen, som en festival, hvor københavnerne kan tage ejerskab, udvikle og gøre festivalen til sin egen, med tilhørende uforglemmelige oplevelser gennem årene fremover. Dette afspejles blandt andet ved, at festivalen inkorporerer aktuelle politiske kultur- og turismeplaner for hovedstaden og har en række lokale/nationale samarbejdspartnere fra Nørrebro-kebabben til Planteslagterne fra Kødbyen, Joe & the Juice, Sticks ’n’ Sushi og 50+ andre, såsom Royal Unibrew, Swapfiets, DRIVR og Metroselskabet.

Den bæredygtige helhedsoplevelse
Fra man ankommer til Femøren Metro-station og går i retning af festivalpladsen, og her møder de mange områder som Haven, Lucy Lounge, Lola Lounge, Atmosfære Allé og de to scener, vil man fornemme en atmosfærisk helhedsoplevelse af musik, kultur, natur og ikke mindst klima. Herunder nye innovationer, der på sigt kan vise sig udbredt til hele landet. AiaSound samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) inden for klimavenlige løsninger, som giver anledning til at forbedre grønne tiltag i landet. Festivalen samarbejder blandt andet også med GH Sustainabilty, som hvert år sørger for at udarbejde en offentlig tilgængelig CO2-rapport og i øvrigt deltager aktivt i strategiplanlægningen for AiaSounds klimamål. Alle tiltag med fuld gennemsigtighed, hvor festivaldeltagere, såvel som andre dødelige, får mulighed for at følge med i processen omkring overvejelser, tests og data fra start til slut.

AiaSound løber af stablen den 11.-13. august på Tiøren, København med plads til 20.000+ gæster hver dag.

Køb din billet til festivalen her.

ANNONCE