Endnu en kvinde fortæller nu om et forhold til Win Butler præget af manipulativ adfærd
Tre kvinder er tidligere trådt frem og har fortalt, hvordan Arcade Fire-frontmanden Win Butler har brugt sin status som kendt musiker til at udnytte dem - mens en fjerde person beskriver deciderede, seksuelle overgreb.
Nu træder endnu en kvinde frem. Hun har vist Pitchfork beskeder fra Win Butler, hvor han var manipulativ over en treårig periode, der startede i 2015, da hun var 22 år, og han var 35 år. Perioden overlapper med flere af de andre personer, der oplevede Win Butlers manipulation mellem årene 2016 til 2020.
LÆS OGSÅ: Arcade Fire-sanger anklaget for seksuelle krænkelser
”Det handlede bare om at være tilgængelig til sex i enhver form, uanset om det var person-til-person, når han var i byen, uanset om det var billeder og at deltage i sexting, når han ønskede, at det skete,” fortæller hun blandt andet Pitchfork og fortsætter:
”Der var en uopsættelighed ved hans behov, som ikke tog hensyn til mine behov eller det, som foregik i mit liv eller i min situation, eller hvor jeg var. Når han ønskede sex, var det forventet, at jeg var klar, fordi det var så sødt af ham at have tid til det.”
Hun viser selv det amerikanske medie et eksempel, hvor hun har skrevet til Butler, at han ikke får hende til at føle sig som en person, og at hun har personlige udfordringer og forpligtelser til både skole og arbejde.
Til det svarede den berømte musiker med et ”tak for din besked,” mens han senere sendte eksplicitte billeder af sig selv og bad hende komme forbi.
Hun nævner, at sangeren formentlig så forholdet som samtykkende, da hun ikke sagde nej eller stoppede ham, men at der stadig var en kompliceret dynamik på spil mellem de to, blandt andet på grund af hans status.
De tidligere udtalelser mod Win Butler førte til, at Feist trak sig som opvarmning til Arcade Fires turné i Europa, mens Beck senere også aflyste sin opvarmning for bandet i Nordamerika.
Rex Orange County anklaget for seksuelt overgreb