Nyhed

The Savage Rose tager Danmark rundt til februar

Det er 55 år siden bandet koncertdebuterede, men Annisette Koppel er stadig klar til at indtage livescenen

The Savage Rose har præget den danske musikscene i mange år, hvilket de blandt andet fik DMA’s Ærespris for. I starten dannede de to brødre Thomas og Anders Koppel rockgruppen med Alex Riel. Og kort efter kom Annisette Koppel med, som stadig er forsanger.

Nu tager rockbandet igen på turné, hvor de starter i Knebel den 8. februar og spiller sange fra deres mangeårige bagkatalog.

GAFFA anmeldte dem for et halvt år siden, hvor de fik fem ud af seks stjerner, mens Annisette Koppel kun fik rosende ord med videre:


”Det er skrevet før, men at der i så fysisk en diminutiv kvinde som Annisette Koppel gemmer sig så stor en stemme, er et af livets heldige terningespil. Og at hun i en alder af 73 fortsat synger med så ubesværet kraft, intensitet og volumen, må ligeledes også være noget, vi alle må velsigne,” står der i anmeldelsen.

Nu er hun fyldt 74, men stadig klar på en Danmarksturné med datteren, Naja Rosa Koppel, i koret.

Man kan købe billetter her.


Koncertdatoer

8. februar 2023 – Sølballegaard, Knebel

9. februar 2023 – Vendelbohus, Hjørring


11. februar 2023 – Strib Vinterfestival

12. februar 2023 – Musikkens Hus, Aalborg

15. februar 2023 – Posten, Odense

18. februar 2023 – Kulturværftet, Helsingør

25. februar 2023 – Musikhuset, Esbjerg

26. februar 2023 – Musikhuset, Aarhus

1. marts 2023 – Mantziuslive, Birkerød

2. marts 2023 – Teaterbygningen, Køge

4. marts 2023, DR Koncerthuset, København

ANNONCE