Nyhed

NY OG NÆ: Pauline annoncerer koncerter i Aarhus og København

I kølvandet på efterårets netop overståede turné sættes billetter i salg til to større koncerter til næste år

Pauline har givet en lang række koncerter, siden hun hittede med "Ny og næ" for to år siden. I sommer kunne hun opleves med sit band på flere danske festivaler, og her i efteråret '23 har hun været forbi hele 24 danske spillesteder på sin spillesteds-turné.

Nu er er der så linet endnu mere liveaktivitet op - nærmere bestemt den 11. og 12. oktober '24, hvor henholdsvis Voxhall i Aarhus og Store Vega i København kommer til at danne ramme om Paulines største indendørs-koncerter i eget navn til dato.

"Nu går Pauline fra intimkoncert til menneskehav og lader sine storladne sange om ungdom og kærlighed opnå deres fulde fællessangspotentiale," som det hedder i en pressemeddelelse i anledning af de kommende koncerter. Billetter sælges via arrangøren All Things Live fra på mandag den 11. december klokken 11.00.


Sidst, Pauline - med efternavnet Aggerholm - var albumaktuel var med debutudgivelsen Noget for nogen, som kom i efteråret '22. 

"Balancen mellem vildt og voldsomt og sart og skrøbeligt er helt rigtig og giver en perfekt vekselvirkning i lytteoplevelsen, og hvis man vil have endnu mere ud af det, kan man bruge en del timer på at fundere over tekstuniverset, der er meget direkte, men samtidig utrolig poetisk," skrev GAFFAs Josephine Andersen blandt andet om albummet i sin femstjernede anmeldelse.

Hypet stjerneskud leverer pop-perle-koncert


ANNONCE