Nyhed

ALLE FLYTTER HJEMMEFRA: Hør ny single fra Katinka Bands kommende album

Katinka Band siger god weekend med en forsmag på deres fjerde album, som udkommer senere på måneden

Tilbage i januar annoncerede Katinka Band den forestående udgivelse af deres nye og fjerde album, Vi lader bare som om - foruden en række turnédatoer til efteråret. 

"Pladen er ret omsorgsfuld, fordi den ser på alle de nederen ting, vi gør ved os selv og det selvbedrag, vi fremstiller på sociale medier. At lade som er jo også en slags løgn for at få noget til at hænge sammen. Det er et album, hvor vi netop ikke ønsker at male sort på sort, men præsentere sange, der er catchy, åbne og som kommer til udtryk på en umiddelbar følelse," udtalte Katinka Bjerregaard i en pressemeddelelse dengang.

I dag er bandet så klar til at dele en single fra det kommende album - nærmere bestemt "Alle flytter hjemmefra," som kan høres under artiklen.


Katinka Bjerregaard på Syd for Solen i København, 2023. Foto: Emil Asmussen
Katinka Bjerregaard på Syd for Solen i København, 2023. Foto: Emil Asmussen

Turnéen indledes i kølvandet på det nye album indledes i Arena Næstved i starten af september og besøger mere end tyve danske byer, inden der sættes punktum i Køge ved udgangen af november. Du kan se turnéplanen her.

Om den nye single hedder det i pladeselskabets pressemateriale:


""Alle Flytter Hjemmefra" er en sang om forhold og ens egen angst for, at man på et tidspunkt ikke kan holde hinanden ud længere, fordi man prøver at lave hinanden om. Men man skal også acceptere, at der er ting, man ikke forstår ved hinanden".

Mere fællesskab. Og Katinka går i flertal.


ANNONCE