Nyhed

Arcade Fire er tilbage med nyt album

Bandet har udgivet de to første sange fra albummet, men du kan kun høre dem et sted.

Arcade Fire har annonceret deres kommende album Pink Elephant, som udkommer den 9. maj. Nyheden blev afsløret via bandets fanclub-app Circle of Trust, hvor de samtidig præsenterede den nye single "Year of the Snake".

Læs også: 10 vigtige Record Store Day-udgivelser, du ikke må misse

Allerede den 4. april udgav bandet dog den første single "Cars and Telephones" fra albummet - også eksklusivt gennem Circle of Trust. 


Pink Elephant bliver Arcade Fires første udgivelse siden de kontroverser, der opstod sidste år, hvor fire personer anklagede forsanger Win Butler for seksuelt upassende adfærd. I en udtalelse, citeret af NME, reagerede Butler efterfølgende med ordene: "Jeg er meget ked af det overfor alle, jeg har såret med min opførsel," men han understregede samtidig, at "disse relationer var fuldt ud samtykkende."

Bandets forrige album We fra 2022 fik tre ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder, der afsluttede anmeldelsen med kommentaren:

"We er Gud ske tak og lov bedre end Everything Now, og alene det burde være nok til at hente fire af de gode hjem. Men når sangene ikke følger med ambitionen, trods Radiohead-producer Nigel Godrich og et af det 21. århundredes største bagkataloger, må der altså trækkes ned. WE er et skridt i den rigtige retning, men der skal fandeme løbes til, før Arcade Fire indhenter deres egne ambitioner. Øv."


Du kan høre den nye single "Year of the Snake" og "Cars and Telephones" ekslusivt på bandets fan-app Circle of Trust.

LÆS OGSÅ: Koncert anmeldelse - Tillmans triumf

ANNONCE